Project Details
Description
Samskabende interventioner, hvor forskellige aktører arbejder sammen i partnerskaber, kan potenti-elt have en positiv virkning på folkesundheden (Halvorsrud et al., 2021; Corbin 2017; Gillies 1998). Ikke mindst i forbindelse med systemiske indsatser rettet mod såkaldte ’vilde problemer’ som over-vægt og mental sundhed, er tværsektorielt samarbejde essentielt (Rutter et al. 2017), da sådanne problemstillinger er for komplekse til at én organisation eller én sektor kan løse dem alene (Kooiman, 2008; Weber & Khademian, 2008).
At arbejde i partnerskaber kan dog være udfordrende og tidskrævende, og mange partnerskaber mis-lykkes (Ashraf et al. 2017; Hunter & Perkins, 2012; Lasker et al. 2001). Derfor er ledelse af partner-skaberne en væsentlig faktor for at samarbejdet kan fungere og være succesfuldt (Ansell & Gash, 2008; George et al., 2024; Vangen & Huxham, 2003a). Men netop fordi der er mange forskellige aktø-rer, bliver ledelse tilsvarende komplekst på grund af skiftende politiske interesser, overgange mel-lem bureaukrati og netværk, værdi-konflikter og et voksende antal interessenter (Ansell & Torfing, 2018; Koppenjan & Klijn, 2004; Koppenjan & Koliba, 2013; Vangen & Huxham, 2003a). Når der skal skabes konsensus om mål, milepæle, budgetter, evalueringer, kvalitetssikring og eksekvering af pla-ner (Scott et al., 2019), må ledere derfor indstille sig på, at planlægning og kontrol er under pres. For-skere og praktikere har derfor også måtte gentænke lederrollerne. I sådanne processer bliver ledere nu i højere grad opfattet som facilitatorer af samarbejde, hvis opgave er at integrere organisationers ressourcer og styrker på en optimal og komplimenterende måde (Page, 2010) og samtidig skabe go-de betingelser for at tillid og innovation kan spire (Vangen & Huxham, 2003b). Særligt tillid mellem organisationerne spiller en afgørende rolle for samarbejdets effektivitet (George et al., 2024). For at opbygge tillid og ejerskab i et tværsektorielt partnerskab, må ledere facilitere dialoger, italesætte uklarheder, skabe syntese i fælles målsætninger, designe processer, og involvere relevante aktører (Ansell & Gash, 2008; Vangen & Huxham, 2003b).
Der findes en del forskning i partnerskaber særligt inden for feltet offentlig administration. Mange studier har undersøgt forskellige sektorer såsom byplanlægning, uddannelse og politi. Men der mang-ler stadig detaljeret viden om, hvordan disse partnerskaber ledes i praksis, ligesom vi ved ganske lidt om, hvorvidt systemiske tilgange stiller særlige krav til ledelse af samarbejdet (Clarke og Crane 2018; Cilenti et al. 2019). Denne viden vil ikke blot være relevant for forskning i offentlig administra-tion generelt, men også mere specifikt i en folkesundhedskontekst (Emerson, 2018). For selvom partnerskaber har været politisk promoveret som en sundhedsfremmestrategi i mere end 30 år, er der fortsat ganske lidt viden om ledelse af partnerskaber inden for dette område.
Det innovative og ambitiøse Partnerskabsprojekt for sunde børn og unge i trivsel, mellem Ishøj Kom-mune og Center for Sundhed og Trivsel, er derfor en unik mulighed for at udforske kompleks ledelse i praksis og styrke forskningsfeltet ved at skabe synergi mellem ledelsesforskningen/offentlig admini-stration og folkesundhedsforskningen indenfor systemorienterede interventioner.
Ovenstående betragtninger leder os til at foreslå følgende potentielle forskningsspørgsmål.
-Hvordan arbejder ledere i praksis med at opbygge, vedligeholde og udvikle et velfungerende partnerskab mellem forskellige aktører inden for et systemorienteret folkesundhedsprojekt (tillid, fælles mål og værdier, beslutningsprocesser etc.)? Hvordan oversættes systemisk le-delse til den lokale kontekst?
-Hvilken rolle spiller forskellige ledelsespraksisser? Hvordan ændrer ledelsespraksisser og adfærd sig over tid og i takt med projektets udvikling? Hvordan spiller formel og uformel le-delse sammen og med hvilke konsekvenser for partnerskabets udvikling?
-Hvad karakteriserer samarbejdsdynamikkerne mellem partnerne i den systemorienterede indsats, og hvordan udvikler de sig over tid i takt med projektets udvikling?
-Hvordan arbejder lederne af partnerskabet med at skabe resultater og effekt af systemorien-terede sundhedsinterventioner?
At arbejde i partnerskaber kan dog være udfordrende og tidskrævende, og mange partnerskaber mis-lykkes (Ashraf et al. 2017; Hunter & Perkins, 2012; Lasker et al. 2001). Derfor er ledelse af partner-skaberne en væsentlig faktor for at samarbejdet kan fungere og være succesfuldt (Ansell & Gash, 2008; George et al., 2024; Vangen & Huxham, 2003a). Men netop fordi der er mange forskellige aktø-rer, bliver ledelse tilsvarende komplekst på grund af skiftende politiske interesser, overgange mel-lem bureaukrati og netværk, værdi-konflikter og et voksende antal interessenter (Ansell & Torfing, 2018; Koppenjan & Klijn, 2004; Koppenjan & Koliba, 2013; Vangen & Huxham, 2003a). Når der skal skabes konsensus om mål, milepæle, budgetter, evalueringer, kvalitetssikring og eksekvering af pla-ner (Scott et al., 2019), må ledere derfor indstille sig på, at planlægning og kontrol er under pres. For-skere og praktikere har derfor også måtte gentænke lederrollerne. I sådanne processer bliver ledere nu i højere grad opfattet som facilitatorer af samarbejde, hvis opgave er at integrere organisationers ressourcer og styrker på en optimal og komplimenterende måde (Page, 2010) og samtidig skabe go-de betingelser for at tillid og innovation kan spire (Vangen & Huxham, 2003b). Særligt tillid mellem organisationerne spiller en afgørende rolle for samarbejdets effektivitet (George et al., 2024). For at opbygge tillid og ejerskab i et tværsektorielt partnerskab, må ledere facilitere dialoger, italesætte uklarheder, skabe syntese i fælles målsætninger, designe processer, og involvere relevante aktører (Ansell & Gash, 2008; Vangen & Huxham, 2003b).
Der findes en del forskning i partnerskaber særligt inden for feltet offentlig administration. Mange studier har undersøgt forskellige sektorer såsom byplanlægning, uddannelse og politi. Men der mang-ler stadig detaljeret viden om, hvordan disse partnerskaber ledes i praksis, ligesom vi ved ganske lidt om, hvorvidt systemiske tilgange stiller særlige krav til ledelse af samarbejdet (Clarke og Crane 2018; Cilenti et al. 2019). Denne viden vil ikke blot være relevant for forskning i offentlig administra-tion generelt, men også mere specifikt i en folkesundhedskontekst (Emerson, 2018). For selvom partnerskaber har været politisk promoveret som en sundhedsfremmestrategi i mere end 30 år, er der fortsat ganske lidt viden om ledelse af partnerskaber inden for dette område.
Det innovative og ambitiøse Partnerskabsprojekt for sunde børn og unge i trivsel, mellem Ishøj Kom-mune og Center for Sundhed og Trivsel, er derfor en unik mulighed for at udforske kompleks ledelse i praksis og styrke forskningsfeltet ved at skabe synergi mellem ledelsesforskningen/offentlig admini-stration og folkesundhedsforskningen indenfor systemorienterede interventioner.
Ovenstående betragtninger leder os til at foreslå følgende potentielle forskningsspørgsmål.
-Hvordan arbejder ledere i praksis med at opbygge, vedligeholde og udvikle et velfungerende partnerskab mellem forskellige aktører inden for et systemorienteret folkesundhedsprojekt (tillid, fælles mål og værdier, beslutningsprocesser etc.)? Hvordan oversættes systemisk le-delse til den lokale kontekst?
-Hvilken rolle spiller forskellige ledelsespraksisser? Hvordan ændrer ledelsespraksisser og adfærd sig over tid og i takt med projektets udvikling? Hvordan spiller formel og uformel le-delse sammen og med hvilke konsekvenser for partnerskabets udvikling?
-Hvad karakteriserer samarbejdsdynamikkerne mellem partnerne i den systemorienterede indsats, og hvordan udvikler de sig over tid i takt med projektets udvikling?
-Hvordan arbejder lederne af partnerskabet med at skabe resultater og effekt af systemorien-terede sundhedsinterventioner?
| Status | Active |
|---|---|
| Effective start/end date | 01/01/2026 → 31/12/2028 |