Skip to main navigation Skip to search Skip to main content

Roskilde Museum - foredrag om Børsen

Activity: Talk or presentation › Lecture and oral contribution

Description

Erhvervshistoriker Anders Ravn Sørensen holder tirsdag den 26. august kl. 19–21 på Roskilde Museum foredrag om Børsen.

Her kan man blive klogere på Børsens 400 år lange historie, fra renæssancens brogede markedsplads over de sortklædte børsherrer i 1800-tallet til den skæbnesvangre brand i 2024, kørt før Børsen skulle have fejret sit 400-års jubilæum.

Børsbygningens historie er en erhvervshistorie og en kapitalismehistorie, men det er også en kultur- og kunsthistorisk fortælling om en bygning fyldt med kunst og kulturgenstande, der har stået som fikspunkt gennem århundreder, mens verden udenfor var i forandring.

Anders Ravn Sørensen er lektor og erhvervshistoriker ved CBS. De seneste 10 år har han beskæftiget sig med krydsfeltet mellem erhvervshistorie og kulturhistorie og har udgivet bogen "Børsen" på Gads Forlag, som blev kåret som årets historiske bog i 2024.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Roskilde Museumsforening. Medlemmer af foreningen har gratis adgang, men andre skal købe billet via billetto.dk. Booking af gratis billet er nødvendig.
Period26 Aug 2025
Degree of RecognitionNational