Activity: Talk or presentation › Lecture and oral contribution
Description
Inden for den visuelle kunst har autonomi været et grundlæggende aspekt. Det er reflekteret i idéen om kunstnerens autonomi, i idéen om kunstværkets autonomi og i idéen om kunststøttens autonomi i forhold til politiske direktiver. Deltagelsesparadigmet kan ses som et opgør med denne autonomi. Det er et opgør som praktiseres af kunstnere og kulturinstitutioner i forlængelse af traditionen fra det 20. århundredes avantgarde, der søgte at bryde med den borgerlige, elitære kunsts autonomi. Det er også et opgør, som praktiseres fra (kultur)politisk side, i form af forventninger til stigende grad af inddragelse, inklusion og involvering. Samtidig er der måske et afhængighedsforhold imellem autonomi og deltagelse? I deltagelsesprojekter distribuerer kunstneren og kulturinstitutionen sin autonomi – i form af ressourcer, kommunikationsplatform m.v. – til ”deltagerne”. Kan man tale om en form for distribueret autonomi – og om et symbiotisk forhold imellem autonomi og deltagelse?