Taktisk kommunikation i fodbold

Abstract

Denne afhandling eksaminerer hvordan kommunikation i fodbold kommer til udtryk på baggrund af et yderst uforudsigeligt spil, der i høj grad er præget af taktik og strategi. Afhandlingen går i dybden med, hvordan forholdet mellem trænere, som ledere, og spillere kommer til udtryk i kommunikationen, og hvordan kommunikationen modtages af spillerne i forhold til det taktiske af fodboldspillet. Dertil vil specialet analysere organisationen og miljøet omkring FC Københavns Talentafdeling og de udvalgte hold. Dermed vil afhandlingen belyse forholdet mellem ledelseskommunikation og det taktiske i fodboldspillet på et af nordens førende fodboldakademier. Afhandlingen er udarbejdet som et casestudie, der tager udgangspunkt i FC Københavns Talentafdeling og specifikt U14, U15 og U17 holdene i FC København. Casestudiet er dannet på baggrund af forforståelse af emnet, som forsker har, og hviler dermed på et hermeneutisk grundlag, ligesom socialkonstruktivisme har præget forskningen på baggrund af forståelsen af, at viden er dannet af sociale relationer. For at undersøge afhandlingens problemformulering bliver der gjort brug af ”mixed methods”, hvor både den kvantitative metode og den kvalitative metode vil blive anvendt. Min primære data bliver kvantitativt indsamlet ved hjælp af et spørgeskema á 21 spørgsmål, hvori sammenlagt 52 spillere på tværs af U14, U15 og U17 holdene i FC Københavns Talentafdeling har besvaret dette. Den kvalitative data er indsamlet på baggrund af observationer af holdene under møder, taktikoplæg og på kampdage. Ligeledes er der blevet foretaget dybdegående interviews med tre cheftrænere fra henholdsvis U14, U15 og U17 i FC Københavns Talentafdeling. Afhandlingens analytiske ramme er todelt. Den første del vil belyse organisationen og miljøet omkring de tre fodboldhold ved hjælp af førnævnte empiri, hvor Karl Weicks sensemaking teori (red. meningsskabelse) anvendes til at belyse, hvordan ledere skaber og giver mening i organisationen. I takt med at organisationen og rammerne heri er blevet belyst, vil anden del af afhandlingens analyse tage udgangspunkt i forholdet mellem træner og spiller, og hvordan ledelseskommunikationen er formet fra trænerne som ledere og afsender til spillerne som modtager med henblik på det taktiske aspekt af fodboldspillet. Dette giver anledning til diskussion og anbefalinger til, hvordan ledere kan anvende sensemaking og ledelseskommunikation til at optimere det taktiske i FC Københavns Talentafdeling. Som en fortsættelse af diskussionen, giver denne 3 anledning til, at jeg kan anbefale organisationen at være mere bevidste om brugen af ledelseskommunikation og målingen af selvsamme i forbindelse med at optimere den taktiske forståelse og udførsel hos spillerne - blandt andet ved hjælp af mere involvering af spillerne i kommunikationen. Derudover giver diskussionen anledning til, at lederne i organisationen bør indtænke plausibilitet fra sensemaking teorien i endnu højere grad i meningsskabelsen på holdene. Baseret på analysen og diskussionen, kan det i denne afhandling konkluderes, at ledere i organisationen i høj grad anvender og forstår vigtigheden af sensemaking, ligesom det konkluderes, at der er komplikationer i kommunikationen mellem træner og spillere, men at det er bevist i lav grad. Slutteligt bliver det konkluderet, at der i nogen grad er en forbindelse mellem den høje taktiske forståelse spillerne iblandt og måden trænerne kommunikerer på undervejs i organisationen i dagligdagen. Det konkluderes også, at den konkrete effekt af ledelseskommunikationen ikke har været mulig at måle på baggrund af tidsrammen for afhandlingen.