Shaming for Compliance

Abstract

Dette studie tager sit udgangspunkt i en hypotese om, at følelsen skam, som opfattet af det moralske sentiment; et term der af Adam Smith (1759) defineres som menneskets kognitive moralske vurderingsevne, kan fungere som et ledelsesredskab til lydighed1 i et organisatorisk Principal-Agent forhold. Denne hypotese får blandt andet sin relevans, i forbindelse med at grænsen mellem arbejds- og privatliv i det moderne vestlige samfund er blevet udvisket og
individer i højere grad identificerer sig selv med deres professionelle erhverv, hvilket potentielt gør dem mere sensitive i forhold til at blive påvirket af det moralske sentiment på arbejdspladsen.
I litteraturen bliver skam betragtet som en af de mere udslagsgivende negative følelser, der potentielt kan have alvorlige konsekvenser for menneskets velbefindende på lang sigt. På trods af dette har en række kvantitative studier forsøgt at undersøge, om der findes konstruktive effekter forbundet med brugen af skam i sociale og organisatoriske kontekster. I forlængelse af
disse studier vil den nærværende afhandling undersøge, om der eksisterer en korrelation mellem skam og organisatorisk lydighed ved brug af adfærdsmæssige forskningsmetoder, herunder et Factorial Survey eksperiment som gennemføres med en gruppe salgspersoner, der arbejder i den danske trælastbranche.
Resultaterne viser, at skam korrelerer positivt med organisatorisk lydighed i
belsutningssituationer under visse omstændigheder. Der kan således argumenteres for, at skam, som opfattet af det moralske sentiment, har evnen til at øge den organisatoriske lydighed, når der tages højde for individets tilbøjelighed til at føle skam. På trods af dette er man i litteraturen
enig om, at skam, som ledelsesværktøj, er forbundet med væsentlige negative konsekvenser - som mindreværd, depression og indadvendthed - for individet på lang sigt.