Real Options Valuation of R&D Investments: The Case of Floating Offshore Wind Technology in the UK

Abstract

Formålet med denne afhandling er at undersøge muligheden for at udvikle en realoptionsmodel til forbedring af værdiansættelsen af investeringer i forskning og udvikling (R&D). Sådanne investeringer betragtes som højrisiko og inkluderer forskellige former for optioner i beslutningsprocessen. Undersøgelsen præsenteret i denne afhandling er baseret på et casestudie af flydende havvindmølleteknologi i Storbritannien. For at Storbritannien skal nå sine høje mål for vedvarende energi er udvikling af flydende havvindmølleteknologi nødvendig. Dette emne bliver i stigende grad et opmærksomhedspunkt for den britiske regering og beslutningstagere. Før værdiansættelsen gennemføres en diskussion af bagvedliggende teori for at skabe en dybere forståelse af ræsonnementerne bag forskellige værdiansættelsesmodeller, mere specifikt den diskonteret pengestrømsmodel (DCF) og realoptionsmodellen. Afhandlingen har derfor både et teoretisk og et praktisk fokusområde. Vægten ligger dog på den praktiske anvendelse af modellerne på casestudiet. Analysen sigter mod at kvantificere den økonomiske værdi af R&D i flydende havvindmølleteknologi i Storbritannien. Den traditionelle DCF-model er blevet anvendt, men den viser sig at være utilstrækkelig på grund af de betydelige begrænsninger i metodikken. Den deterministiske DCFtilgang til værdiansættelse af R&D undervurderer værdien af projektet væsentligt. Det er vigtigt i værdiansættelsen af R&D investeringer at inkludere værdien forbundet med ændringer i markedsforhold og muligheden for løbende at træffe beslutninger, også kendt som strategisk fleksibilitet. DCF-modellen er ikke fuldt ud i stand til at tage højde for værdien af disse faktorer. Værdiansættelsen udføres ved realoptionsmodellen, og den viser, at merværdien forbundet med ændringer i markedsforhold og strategiske fleksibilitet kan indregnes, hvilket gør denne fremgangsmåde passende til værdiansættelse af R&D projekter i flydende havvindmølleteknologi under de undersøgte omstændigheder. Det konkluderes, at realoptionsmodellen er bedre end DCF-modellen til at værdsætte R&D investeringer, baseret på dens overlegenhed ved håndtering af markedsusikkerhed og strategisk fleksibilitet. I analysen bruges binomialmodellen til værdiansættelse af realoptioner, hvilket giver mulighed for at udlede et optimalt beslutningstræ, hvor beslutningen afhænger af timing og ændringer i markedsforholdene. En sådan analyse hjælper beslutningstagere med at opretholde den rigtige strategi. Selvom det er muligt at udvikle teoretisk avancerede værdiansættelsesmodeller, kan deres praktiske værdi diskuteres på baggrund af vanskelighederne med at finde pålidelige estimater for inputparametre. Derfor er de endelige numeriske resultater stærkt påvirket af inputforudsætningerne i hele afhandlingen