Abstract
Denne afhandling undersøger hvordan hybride organisationer bruger tværsektorielle partnerskaber til at opnå legitimitet i håndteringen af komplekse samfundsmæssige problemer, med særligt fokus på transparensen i CSR-kommunikation. I afhandlingen anvendes non-profit organisationen Resilient Foundation og deres søsterorganisation for-profit streaming platformen WaterBear Network til at undersøge forholdet mellem transparens og legitimitet. De anvender storytelling gennem dokumentarer som et strategisk CSR- kommunikationsværktøj for at påvirke den globale diskurs om komplekse samfundsproblemer såsom klimaforandringer. Den anvendte metode er en kvalitativ dataindsamling bestående af 10 interviews med udvalgte medarbejdere, partnere og eksperter. Først analyserer vi de komplekse rammer, hvori Resilient Foundation og WaterBear Networks partnerskaber finder sted. Vi undersøger, hvordan organisationerne forsøger at påvirke den offentlige mening om samfundsmæssige problemer i samarbejde med deres partnere. Derefter analyserer vi de forskellige institutionelle logikker som Resilient Foundation og WaterBear Network selektivt kobler, og som bliver konstituerende for deres mange identiteter, samt deres måde at kommunikere som hybride organisationer. Afslutningsvis dykker vi dybere ned i kommunikationsaspekterne af Resilient Foundation og WaterBear Networks partnerskaber, hvor vi udfordrer deres strategiske anvendelse af transparens for øget legitimitet. Vores undersøgelse viser, at mere transparens ikke nødvendigvis fører til øget legitimitet, som det ellers førhen er blevet antaget. I resultaterne fremhæver vi kompleksiteten i partnerskabernes transparens og bidrager med en dybere forståelse af, hvordan hybride organisationer navigerer spændingerne i legitimitet inden for rammerne af CSR.
Uddannelser | Cand.merc.kom Erhvervsøkonomi og Virksomhedskommunikation, (Kandidatuddannelse) Afsluttende afhandling |
---|---|
Sprog | Engelsk |
Udgivelsesdato | 11 maj 2024 |
Antal sider | 130 |
Vejledere | Anne Vestergaard |