Spring til hovednavigation Spring til søgning Spring til hovedindhold

Exploring Immigrant Integration on the Danish Labor Market: Opportunities and Challenges for Successful Integration

Iben Grønbech Olsen

Studenteropgave: Kandidatafhandlinger

Abstract

Dette speciale undersøger udfordringer og muligheder for arbejdsmarkedsintegration af immigranter i Danmark. Gennem fokus på immigranternes egne erfaringer med integration på det danske arbejdsmarked, søges der at identificere faktorer, der påvirker deres opfattelse af succesfuld integration. Specialet benytter en fænomenologisk tilgang og kvalitative metoder, herunder semistrukturerede interviews med fire immigranter, der har oplevet succesfuld integration på det danske arbejdsmarked. Formålet med disse interviews er at forstå immigranternes oplevelser og identificere de integrationselementer, der betragtes som meningsfulde. Analysen er opdelt i to hoveddele: Den første del udforsker immigranternes oplevelser med at integrere sig på det danske arbejdsmarked, herunder organisatorisk støtte, arbejdspladskultur og sociale supportsystemer. Den anden del fokuserer på immigranternes subjektive opfattelser af sociale og kulturelle elementer af arbejdsmarkedsintegration, herunder positive og negative sociale interaktioner, sprogkundskaber, kulturel viden og opfattelsen af eget ansvar. Det konkluderes, at arbejdsmarkedsintegration ikke kan adskilles fra samfundsmæssig integration. Selvom immigranter møder udfordringer som administrative krav, samfundsdynamikker og diskrimination, identificeres også betydelige muligheder for at lette disse udfordringer og sikre succesfuld integration. Positive sociale interaktioner, proaktiv organisatorisk støtte og stærke sociale netværk, kan fungere som katalysatorer for succesfuld integration og mindske påvirkningen af de identificerede udfordringer, ved at skabe en følelse af tilhørsforhold i det danske samfund.

UddannelserCand.soc.hrm Human Resource Management , (Kandidatuddannelse) Afsluttende afhandling
SprogEngelsk
Udgivelsesdato15 maj 2024
Antal sider70
VejledereMegan Tobias Neely