Abstrakt
Jeg vil i afhandlingen undersøge kontekstuelle og lingvistiske forskelle mellem det indledende brev i danske og engelske årsrapporter samt bestyrelsens beretning og ledelsesberetningen i henholdsvis engelske og danske årsrapporter udarbejdet af børsnoterede aktieselskaber. Flere forskningskilder påpeger, at årsrapporten ikke udelukkende bør ses som en genre, der kun tjener det formål at offentliggøre regnskabsmæssige resultater og objektive oplysninger om virksomhedens drift. Endvidere indikerer nogle af disse kilder, at de(t) indledende brev(e) fra formanden og/eller den administrerende direktør bidrager forholdsvis meget til årsrapportens pr-værdi; de bidrager med andre ord til at overbevise aktionærer og potentielle investorer om, at det er en god idé at have aktier i virksomheden. Dette betyder, at teksterne tjener sociale formål, og den forskningsretning, der undersøger hvordan forskellige tekster kan bruges til sociale formål betegnes genreanalyse. Genreanalytikere identificerer således de diskursfællesskaber, der gør brug af genrerne og forsøger at identificere de lingvistiske og retoriske strategier, disse personer benytter sig af for at opnå deres mål. En af disse strategier kaldes metadiskurs. Metadiskurs er en samlet betegnelse for de lingvistiske ressourcer en tekstafsender kan gøre brug af for at interagere med læseren. Teorien omfatter to dimensioner af metadiskurs: den interaktive og den interaktionelle. I den interaktive dimension guider afsenderen den intenderede målgruppe gennem teksten, så denne forstår afsenderens pointer på den måde, som afsenderen gerne vil have. I den interaktionelle dimension henvender afsenderen sig mere eller mindre direkte til modtageren ved hjælp af ressourcer, der kan inddeles i fem forskellige kategorier. Det er de interaktionelle ressourcer, der analyseres i dette speciale, og disse har en overbevisende funktion idet de kan bidrage med appelformerne etos og patos i de genrer, de benyttes. Etos er den appelform, der gør at modtageren opfatter afsenderen som en sympatisk person, og patos er den appelform hvorigennem man når ind til modtagerens følelser. Analysen af årsrapportens kontekst viser at de virksomhedsledere, der er afsenderne af de engelske og danske årsrapporter indgår i forskellige slags ledelsesmodeller. De engelske ledere er altid organiseret i et organ, nemlig en bestyrelse, hvori der dog også sidder direktører. Danske virksomheder har derimod valget mellem to ledelsesmodeller, hvoraf den ene minder meget om den engelske, idet virksomheden ledes af en bestyrelse, hvis bestyrelsesmedlemmer også gerne må være direktører i virksomheden, når blot flertallet af bestyrelsesmedlemmerne ikke er direktører. Den anden danske ledelsesmodel er tostrenget idet virksomheden ledes af en direktion, hvis medlemmer ansættes af et tilsynsråd. I denne model kan en leder ikke være medlem af både tilsynsrådet og direktionen. Informanter i form af kommunikationseksperter afslører dog i interviews, at selvom de omtalte ledere formelt er årsrapportens afsendere, så får de hjælp af kommunikationseksperter til at udarbejde rapporten. Disse informanter påpeger, at sprogstilen varierer i årsrapportens forskellige afsnit, fordi det er vigtigt, at de medlemmer af målgruppen, som ikke er eksperter i regnskabsterminologi, også har en realistisk chance for at forstå nogle af årsrapportens afsnit. Det er vigtigt, at årsrapporten fanger modtagernes interesse, da mange af dem faktisk ikke behøver at læse den, medmindre de gerne vil. Analysen af interaktionel metadiskurs i de engelske og danske breve og ledelsesberetninger viser, at der bruges mest interaktionel metadiskurs i brevene sammenlignet med rapporterne, og den viser også, at der bruges mere interaktionel metadiskurs i de engelske rapporter end i de danske. Undersøgelsen bekræfter dermed en tidligere undersøgelse af metadiskurs i årsrapporter affattet på engelsk i, at årsrapportens indledende brev har en mere overbevisende funktion end ledelsesberetningen set under ét. En vigtig konklusion, man kan drage, når man kombinerer den viden, der udsprang af undersøgelsen af årsrapportens formål/kontekst og den funktion, interaktionel metadiskurs kan bidrage med, er at interaktionel metadiskurs spiller en vigtig rolle, eftersom tekstafsenderen kan bruge disse ressourcer til at henvende sig til læseren og gøre teksten mere følelsesmæssigt interessant for ham eller hende.
Uddannelser | Cand.ling.merc Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation (Interkulturel Marketing), (Kandidatuddannelse) Afsluttende afhandling |
---|---|
Sprog | Engelsk |
Udgivelsesdato | 2013 |
Antal sider | 51 |