Allocation of Risk Capital

Aleksandrs Smilgins

Studenteropgave: Kandidatafhandlinger

Abstrakt

En finansiel institution er tit interesseret i at allokere den totale risikokapital ud på de underafdelinger, subporteføljer, business lines eller andre typer af underenheder den består af. Interessen skyldes den diversifikationseffekt der finder sted i institutionen: typisk er summen af ”risici” i de forskellige underenheder mindre end ”risikoen” i hele den finansielle institution. En fair allokering af risikoen kan bruges til bestemmelse af kapitalkrav og til præstationsevaluering (fx forventet resultat i forhold til allokeret risiko) af den enkelte underenhed. I opgaven antages at, der eksisterer en finansiel institution, hvis samlede portefølje består af flere forskellige subporteføljer, som er eksponeret over for "market risk". Opgaven besvarer følgende spørgsmål:  Hvilke metoder kan benyttes til målingen af risici (de såkaldte risikomål)?  Hvilke metoder kan benyttes til allokeringen af den samlede risiko ud på de enkelte underenheder (de såkaldte allokeringsregler)?  Hvilke metoder virker bedst i hvilke situationer? I opgaven bruges to velkendte risikomål: Value‐at‐Risk og Expected Shortfall. Til at allokere den samlede risiko ud på underenhederne, bruges resultaterne fra spilteori og omkostningsfordeling. Valg af sådanne teorier er oplagte, da en underafdeling får gavn af at være en del af den samlede institution og samtidig gavner de andre ved at bringe ekstra diversifikationseffekt ind i institutionen. På den måde forbindes de enkelte subporteføljer med spillerne. I alt otte forskellige allokeringsregler bliver præsenteret, hvor spillerne først antages at være udelelige og derefter fuldt delelige. Desværre viser det sig, at der ikke findes en allokeringsregel der opfylder alle ønskede egenskaber. Et større simulationsstudie, der udregner corecompatibility ratios af udvalgte allokeringsregler viser, at det desværre også er et praktisk problem. I praksis er det derfor nødvendigt at vælge en allokeringsregel, der bedst passer til den aktuelle problemstilling. Det er dog ikke længere nødvendigt at tænke på kompleksiteten af udregningerne, da det vedlagte MatLab program kan anvende alle otte allokeringsregler på vilkårlige problemer. Det velkendte trade‐off mellem teoretiske egenskaber og praktisk enkelthed er dermed væk.

UddannelserCand.merc.mat Erhvervsøkonomi og Matematik, (Kandidatuddannelse) Afsluttende afhandling
SprogEngelsk
Udgivelsesdato2012
Antal sider103