Consumption-based impacts: A case study on how Danish consumption of soybean derivates affect climate, environment and health in Argentina and Brazil

Signe Amalie Kragh Nielsen

Studenteropgave: Kandidatafhandlinger

Abstrakt

Denne kandidatafhandling undersøger hvordan forbrug i en del af verden påvirker klima, miljø og sundhed i en anden. Specifikt handler den om dansk forbrug af soja, hvordan det medfører en øget produktion af soja i Sydamerika, og hvordan dette er med til at ødelægge miljø og sundhed lokalt, mens udvidelse af produktionen er med til at fjerne regnskov og anden natur, som resulterer i øgede CO2 udledninger. Formålet er således at undersøge de konsekvenser vores forbrug har rundt omkring i verden. Endelig undersøges de forslag der er lagt frem for at mindske dansk sojaforbrugs påvirkninger, samt vurdere hvorvidt disse forslag vil være i stand til dette. Afhandlingen omhandler kun dansk forbrug af soja og dets påvirkning i Argentina og Brasilien. Afhandlingen afgrænses således, på trods af at Danmark efterspørger en relativt lille del af den globale sojaproduktion, mens andre lande i EU samt Kina efterspørger betydeligt større mængder. Danmark er dog en vigtig spiller i EU og en af de største eksportører af svinekød i verden, hvortil sojaproteinet bliver efterspurgt. Samtidig omhandler afhandlingen kun Argentina og Brasilien, mens andre lande i Sydamerika samt Canada og USA også producerer soja, da disse to lande er de primære eksportører til Danmark. Undersøgelsen er baseret på en teori om forbrugsbaseret klimapåvirkning, som er blevet udviklet op igennem sen-90’erne, 00’erne og start-2010’erne som en reaktion på FN’s metode til udregning af drivhusgasudledninger (Mózner, 2012; Peters & Hertwich, 2008; Rothman, 1998; Schaeffer & de Sá, 1996; Subak, 1995). FN’s produktionsbaserede model er baseret på data over produktionsudledninger inden for det enkelte lands grænser, og tager derfor ikke højde for, om et land producerer produkter til eksport eller importerer en stor andel af sine forbrugsgoder. Nogle forskere viser hvordan en stigende andel af de globale drivhusgasudledninger stammer fra produktionen af produkter, som senere bliver eksporteret til et andet land (Peters, Minx, Weber, & Edenhofer, 2011). Andre forskere har studeret Storbritannien, hvor de viser at stigninger i de forbrugsbaserede emissioner har oversteget reduktionen af de produktionsbaserede emissioner (Barrett et al., 2013; Helm, Smale, & Phillips, 2007). Forskerne argumenterer derfor for, at den forbrugsbaserede metode bør indlemmes som et tillæg til FN’s metode for udregning af CO2-udledninger. Med udgangspunkt i en modificeret version af denne teori og litteraturen om sojaproduktion udvikledes et case studium baseret på det socialkontruktionistiske paradigme, den abduktive tilgang samt en undersøgelse af sekundære kilder. Den sekundære data blev samlet via forskellige databaser under CBS’ bibliotek og kildesøgninger i Google Scholar, samt fra forskellige NGO’ers, brancheorganisationers og regeringskabinetters hjemmesider. Numerisk data blev samlet fra forskellige nationale statistikbureauer, såsom Danmarks Statistik, Eurostat og den argentinske landbrugsundersøgelse. Disse forskellige data blev analyseret i en tematisk analyse vha. åben- og aksekodning samt en indholdsanalyse, hvor koder fundet i litteraturen, såvel som koder fundet direkte i data, blev anvendt. Resultaterne blev efterfølgende diskuteret på baggrund af teorien med det mål at vurdere hvilken part der er ansvarlig for de påvirkninger sojaproduktionen har. På baggrund af analysen og diskussionen konkluderes det, at Danmark er ansvarlig for en relativt beskeden andel af de konsekvenser forbruget af soja har. Da den forbrugsbaserede metode tilskriver påvirkninger til den endelige forbruger af det endelige produkt, og da Danmark nok er endelig forbruger af sojaproteinet, bliver størstedelen svinekødet, hvortil sojaen blev importeret, efterfølgende eksporteret til andre lande i EU samt til Japan og Kina. Bare 10 % af dansk svinekød bliver spist af danske forbrugere, mens de resterende 90 % bliver eksporteret. Det ændrer dog ikke ved, at danske forbrugere, politikere og producenter kan være med til at forbedre forholdene i den argentinske og brasilianske sojaproduktion, enten ved køb af certificeret bæredygtig soja, eller ved udvikling af alternative proteinkilder. Det konkluderes yderligere, at en certificering vil være i stand til at mindske påvirkninger til miljø og sundhed, men da efterspørgslen på land vil fortsætte vil en certificering af sojaproduktion ikke hjælpe til at mindske CO2-udledninger fra skovhugst og anden brug af land, hvorfor en udvikling af alternative proteinkilder er en mere fremtidsholdbar løsning. Det konkluderes, at certificering er en brugbar kortsigtet løsning, som kan mindske miljø- og sundhedspåvirkning indtil de alternative proteinkilder er færdigudviklede

UddannelserCand.ling.merc Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation (Interkulturel Marketing), (Kandidatuddannelse) Afsluttende afhandling
SprogEngelsk
Udgivelsesdato2014
Antal sider137