The Business Case for Humanitarian-Corporate Collaboration: Capitalizing on Danish Multinational Corporations’ shared value engagement in developing countries

Line Sigh

Studenteropgave: Kandidatafhandlinger

Abstrakt

Dette speciale har til formål at undersøge i hvilken grad humanitære problemstillinger kan adresseres som forretningsmuligheder for danske multinationale virksomheder. Specialet tager udgangspunkt i FN’s flygtninge højkommissariat (UNHCR), som i 2014 flyttede deres privatsektor fundraising afdeling til København. Det åbner en mulighed for UNHCR at etablere kontakt med danske virksomheder, som har tradition for en samarbejdende tilgang til sine stakeholders med fokus på at skabe værdi for begge. Med afsæt i Porter og Kramers (2011) ledelsesstrategi, Creating Shared Value, udarbejdes der et case studie af tre danske virksomheder. Case studiet er udført på baggrund af en teoretisk ramme, som indlemmer Creating Shared Value i en Collaborative Value Creation Framework (Austin & Seitanidi, 2012a,b). Formålet er at betragte samarbejder mellem virksomheder og nonprofit organisationer som præmis for CSV. På baggrund af en komparativ analyse af de tre danske virksomheder, testes resultaterne med teoretiske propositioner for at styrke resultaternes validitet. Herefter udvikles en række nye propositioner, som både besvarer specialets problemformulering samt at give UNHCR en række forslag til hvordan organisationen på bedre vis kan opsøge partnerskaber med danske virksomheder på baggrund af Creating Shared Value. Specialet konkluderer således, at humanitære problemstillinger kan vise sig som en forretningsmulighed a) i den grad at begge parter kan mobilisere deres kernekompetencer og rumme hinandens kommercielle og sociale formål; b) i den grad at udviklingen af innovative løsninger udgør partnerskabet; c) og i den grad at parterne udvikler en fælles forståelse for målgruppens rolle i partnerskabets udfald samt virksomhedens prioriteter herfor.

UddannelserCand.merc.pol International Business and Politics, (Kandidatuddannelse) Afsluttende afhandling
SprogEngelsk
Udgivelsesdato2015
Antal sider120