Investment in Wine: An Emperical Analysis of the Return of Fine Wine from 1978 to 2014 and its Diversification Benefit

Rasmus Bonde Greis

Studenteropgave: Kandidatafhandlinger

Abstrakt

Historien om vin går århundrede tilbage, krige er udkæmpet og imperier er faldet, men kendte vinregioner som Bordeaux og Bourgogne har ført deres traditioner ned gennem generationerne og producerer stadig de samme prestigefyldte vine. Prisen på vin har været stigende i århundrede, men op igennem de seneste 50 år er fænomenet ”investering i vin” opstået. Nye teknologier og nye markeder har gjort handel med vin mere tilgængeligt og øget likviditeten i markedet. Efterspørgslen for de prestigefyldte luksus produkter er steget i takt med den økonomiske udvikling, og eksporten steg, først til USA i 80erne, til Japan i 90erne og senest til Kina i 00erne. Priserne er steget markant og vine er blevet solgt for mere end $39,000 pr flaske. Denne afhandling er udarbejdet med interessen for hvordan der kan investeres i vin, med det formål at forstå de underliggende forhold som påvirker vinprisen, samt en forståelse af de forskellige markedsdeltagere. Udgangspunktet er at introducere det heterogene marked for vin og differentiere mellem vine med lagringegenskaber og vine lavet til øjeblikkeligt forbrug. Måderne hvorpå en investor kan opnå eksponering til vin er analyseret, ligesom de ikke-finansielle motiver for køb af vin er diskuteret. Ydermere er omkostningerne ved at lagre og handle med fine vine undersøgt, eftersom der er højre omkostninger forbundet handel med af alternative aktiver. En regressions model med vinprisen som den afhængige variable anvendes til at bestemme hvilket makroøkonomiske faktorer, der påvirker prisudviklingen. Testeperioden indeholder månedlige observationer fra juli 1976 til december 2014. Resultatet er at ændringerne in vinprisen ikke er korreleret med ændringerne i det amerikanske og japanske aktiemarked, udviklingen i guldprisen, ændringerne i inflationen, ændringerne i renten og ændringerne i første lag af tidsserie variablerne. Kun første lag af vinprisen og ændringerne i USDGBP spot kursen er signifikante, henholdsvis positiv og negativ. Vinprisens uafhængighed af disse variabler gør vin til et god gardering mod de traditionelle investerings aktiver. Vinprisindekset, som er udarbejdet til denne afhandling, er basseret på prisudviklingen af de mest prestigefyldte vine fra Bordeaux regionen. Disse vine haft et årligt nominelt afkast på 10,67% og et årligt reelt afkast på 7,19% mellem 1978 og 2014, dog handles disse vine øjeblikket nominelt 31% under toppunktet i 2011. Volatiliteten på vinprisen har været stigende gennem analyseperioden, primært drevet af den stigende handel og spekulation gennem udviklingen af nye handelsplatforme. Vin har sammenlignet med aktier, obligationer og guld givet et højere finansielt afkast igennem analyseperioden, og har i 3 ud af 5 underperioder givet en højere Sharpe ratio en aktier og guld. Eftersom afkastet på vin er uafhængigt af afkastet på aktier, obligationer og guld er vin et attraktivt aktiv for portefølje diversificering. I afhandlingens modelporteføljer har en vin positiv vægt både i de varians minimerende og de Sharpe optimerende 4 porteføljer. Investering i vin er imidlertid associeret med andre risici og omkostninger end de traditionelle aktiver, som en potentiel invester skal overveje før en investering i dette niche investerings aktive foretages.

UddannelserCand.merc.fsm Finance and Strategic Management, (Kandidatuddannelse) Afsluttende afhandling
SprogEngelsk
Udgivelsesdato2015
Antal sider98