Abstract
Siden introduktionen af kryptovaluta, der for omverdenen startede med bitcoins, har kryptovaluta og kryptoaktiver i sin helhed fyldt meget i medier, både som banebrydende teknologi, disruption af det traditionelle banksystem og måde at tjene/miste mange penge på relativt kort tid. Ligeledes har krypto fyldt meget i skatteretten.
I dag findes der over 26.000 forskellige kryptovalutaer. Selvom de alle går under betegnelsen "kryptovaluta", er de ikke nødvendigvis meget ens. De har ikke kun forskellige navne, men deres formål og funktionalitet kan også variere betydeligt. Det, de alle har til fælles, er deres grundlag i blockchain-teknologi. De forskellige formål og funktionalitet afføder skattemæssige udfordringer i den skatteretlige kvalifikation.
Der har hersket en del tvivl om den skattemæssige kvalifikation af kryptoaktiver og beskatningen heraf, som har affødt en del anmodninger om bindende svar. Højesteret har i to sager1 i 2023 fastlagt, hvordan kryptovalutaer skatteretligt skal forstås samt beskatning af disse.
Blockchain teknologien byder på mange forskellige former for transaktioner, der besidder forskellige skatteretlige karakteristika, og som følgelig opnår forskellige former for beskatning.
I lyset af en manglende særlovgivning på området forsøger denne afhandling at kaste lys over den skattemæssige kvalifikation og effekt over de typiske former for kryptoaktiver.
| Uddannelser | Master i Skat, (Masteruddannelse) Afsluttende afhandling |
|---|---|
| Sprog | Dansk |
| Udgivelsesdato | 2023 |
| Antal sider | 48 |
| Vejledere | Jane Bolander |