American policy toward Nicaragua during Ronald Reagan’s presidency

Maria Ipsen

Studenteropgave: Kandidatafhandlinger

Abstrakt

Dette speciale omhandler amerikansk udenrigspolitik i Nicaragua i 1980’erne. Problemformuleringen er følgende: Hvilke faktorer stod bag amerikansk politik i Nicaragua, mens Ronald Reagan var præsident? Reagan og hans regerings politik bestod først og fremmest i at støtte bevæbnede oprørere, Contra bevægelsen, der var imod Nicaraguas regering der var styret af Sandinista bevægelsen. På grund af den Nicaraguanske regerings tro på kommunismen frygtede Reagan Sandinistaerne. Han ville have dem erstattet af et styre, der ikke var kommunistisk for at undgå at Sovjetunionen fik en magtbase i Central Amerika. Teorien om Social Konstruktivisme indenfor International Relations teori, underbygger at politikeres tro, i det her tilfælde, en tro på at kommunismen er farlig for USA's sikkerhed, er det, der skaber landets politik. Reagan og hans embedsmænds frygt for kommunismen var derfor den primære grund til, at USA blandede sig i Nicaraguas interne politiske opbygning. Der var dog også andre faktorer der førte til at amerikansk politik udmøntede sig, som den gjorde. Efterdønningerne af Vietnam krigen betød bland andet, at USA tænkte sig bedre om før de satte tropper ind i et fremmed land. På grund af dette var det udelukket, at Reagan kunne bruge militær magt imod det Nicaraguanske styre. I stedet kæmpede Contra bevægelsen krigen for USA. I Washington forsøgte den amerikanske kongres at påvirke Reagan regeringen. To gange forbød de at penge kunne bruges på Contra bevægelsen, ved at vedtage Boland I og II som tilføjelser til loven. Ydermere blev Reagans regering gennem kongressens pres påvirket til at ændre begrundelsen for deres politik i Nicaragua. Målet blev derfor at indføre demokrati. Endvidere, havde Reagan været ved magten, da regeringsskiftet i Nicaragua skete i 1979, havde han sandsynligvis sørget for, at den gamle amerikansk støttede diktator, Somoza, var blevet på magten. Men i 1979 var James Carter præsident og han nægtede at fravige fra sit princip om ikke at gribe ind i andre landes interne politik.

UddannelserCand.ling.merc Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation (Interkulturel Marketing), (Kandidatuddannelse) Afsluttende afhandling
SprogEngelsk
Udgivelsesdato2011
Antal sider94