To what extent are there constraints on US foreign policy? The US and international power relations

Abstrakt

Siden Soviet Uniones kollaps i starten af 1990erne, har USA været den eneste tilbageværende supermagt i verden. Dette betyder at USA alt andet lige har mere magt og indflydelse end nogen anden stat. Baggrunden for dette speciale er derfor at undersøge niveauet af amerikansk national magt, for at vurdere i hvor høj grad der er begrænsninger i amerikansk udenrigspolitik. Dette vil blive undersøgt ved at analysere amerikansk national magt og sammenligne USA med andre stormagter som Kina og EU. Et nøglekoncept i dette speciale er national magt, da det underliggende teoretiske perspektiv er at jo mere national magt en stat har, jo færre begrænsninger står denne stat over for hvad angår internationale anliggender. Derfor er der i dette speciale brugt en del tid på at definere hvad national magt er, samt præcisere hvilke elementer der udgør national magt. Indledningsvis er der lavet en litteraturgennemgang af nutidige bøger, artikler, rapporter og andet materiale, der forholder sig til USA og magtforhold. Derudover er der blevet brugt diverse analyserapporter samt forskellige teoretiske tilgange til at definere national magt, og til at opstille nogle indikatorer som ligger til grund for national magt. På baggrund af dette, er der fundet en lang række økonomiske indikatorer, militære indikatorer, samt mere bløde indikatorer for national magt, som kan siges at danne grundlag for national magt i det 21. århundrede. Analysen fandt frem til at de fleste økonomiske indikatorer for USA er negative eller blevet forringede i løbet af det sidste årti. Den økonomiske vækst har været faldende i forhold til 1990erne. Væksten i produktiviteten har også været nedadgående i de sidste par år, og både Kina og EU har højere produktivitetsvækst. Der har også været en nedgang i investeringsniveauet i løbet af de sidste 10 år i forhold til 1990erne. Dette gælder for både foreign direct investment (FDI) og indenlandske investeringer. Samtidig er der i USA massive underskud på de statslige finanser og betalingsbalancens løbende poster. Den globale økonomiske krise har kun forværret alle disse tendenser, og kommer i de kommende år til at betyde færre indtægter for den amerikanske stat samt flere udgifter. Samtidig er der også store udgifter forbundet med nye sundhedsreformer og redningspakker. Alt dette kommer til at forværre det statslige budget og øge underskuddet yderligere. Det eneste område hvor USA stadig er mere end overlegen er det militære. Både Kina og EU har mere eller mindre positive tendenser over hele linjen, og det betyder selvfølgelig at de alt andet lige er blevet mere magtfulde på den globale scene. Det kan konkluderes at USA i langt højere grad vil opleve begrænsninger i sin økonomiske udenrigspolitik fordi USA‘s økonomi er svækket og viser mange svaghedstegn, hvorimod både Kina og EU har mere postitive tendenser. Denne kombination af faktorer resulterer i at USA i dag står over for udenrigspolitiske begrænsninger, som ikke er set i lang tid, i forbindelse med økonomiske anliggender. Dog er USA stadig mere end overlegen hvad angår militær magt, og derfor er der på nuværende tidspunkt stadig meget få begrænsninger i amerikansk sikkerhedspolitik. På sigt vil de økonomiske problemer dog kunne få konsekvenser for USA‘s militære magt, da der alt andet lige vil være færre ressourcer til at opretholde militær overlegenhed og påtage sig udenlandske militære forpligtelser. Dette kan derfor på længere sigt resultere i øgede begrænsninger i amerikansk sikkerhedspolitik.