Abstrakt
Der er almindelig enighed om, at digital teknologi har haft stor indflydelse på den sociale og kulturelle udformning af nutidens samfund. På et organisatorisk plan har digital udvikling medført nye strukturer og nye måder at operere på. Men det kan naturligvis diskuteres, om vores sociale strukturer påvirkes og tilpasses grundet ny teknologisk udvikling, eller om nye teknologier opstår grundet udvikling i vores sociale og kulturelle strukturer.Inden for forbrugsmarkedet er sådan en udviklingstænkning også yderst relevant. Hvor producenter traditionelt var vant til at arbejde med en direkte og énsidig form for markedskommunikation, er de nu i langt højere grad underlagt forbrugernes adfærd, og herunder den måde forbrugerne ønsker at blive kommunikeret til på. Dette introducerede nye former for co-creation af kommunikation, der i første omgang resulterede i at der blev etableret en dialog med forbrugeren, og senere hen blev eksistensen af en mellemmand mellem producent og forbruger introduceret.Disse mellemled viste sig i form af opinion leaders og influencers, der opererer på de sociale mediers platforme. rewardStyle er en digital organisation, der forener disse influencers med brands, og udfylder således en mangel eller tomrum for dette på et marked i den digitale modeindustry. Med udviklingen af digitale influencers, et fænomen som er opstået fra blogging- kulturen, giver rewardStyle disse influencers en mulighed for at lave deres produktion af online indhold ind til en kommerciel varer.Denne udvikling kan betragtes eller forstås som en ’disruptiv’ innovation i en ellers aldrig stillestående industri, og rewardStyle er på ganske få år blevet til en organisation der omsætter for millioner, og organisationen har vundet respekt både indenfor modeindustrien i snæver forstand, såvel som inden for den digitale industri i bredere forstand.Denne afhandling vil søge at forklare grundlaget for betegnelsen af rewardStyle som en ’disruptiv’ innovation i nutidens globale digitale økonomi. Omdrejningspunktet være en forståelse af den operationelle struktur af organisationen, for at forstå hvordan andre faktorer af organisationens organisering, i form af produsage og trust & control, har indflydelse på rewardStyle som en ’disruptiv’ innovation.
Uddannelser | Cand.merc.kom Erhvervsøkonomi og Virksomhedskommunikation, (Kandidatuddannelse) Afsluttende afhandling |
---|---|
Sprog | Engelsk |
Udgivelsesdato | 2016 |
Antal sider | 85 |