Abstrakt
Temaet for denne masterafhandling er strategisk ledelse på videregående uddannelses-institutioner. Den overordnede ambition for masterafhandlingen er at blive klogere på hvordan en strategi bliver til, hvad den indeholder, og hvordan den bruges. Min interes-se for problemstillingen er præget af det jeg oplever på min arbejdsplads, Det Naturvi-denskabelige Fakultet, Københavns Universitet. I foråret 2008 fremlagde man her en strategi, og umiddelbart lader det til at ledelsen tillægger sådanne strategier stor betyd-ning. Der er blevet holdt mange møder herom, der er lagt store kræfter i udarbejdelsen, og det ?strategiske? italesættes som af meget stor betydning for organisationens fremtid. Min praktiske erfaring gør mig i tvivl om dette er tilfældet, da jeg har en oplevelse af at strategiplaner har andre funktioner eller roller ? i hvert fald andre funktioner end den måde strategi forstås ud fra et klassisk, rationalistisk perspektiv hvor strategier er planer for handlinger udarbejdet på baggrund af analyser og derefter implementeret (Whitting-ton, 2002). Gennem MPA-uddannelsen har jeg fået indsigt i at strategi og strategisk ledelse kan være så meget mere end blot dette, og det har gjort mig nysgerrig på at undersøge et konkret forløb hvor der arbejdes med strategi.
Uddannelser | Master of Public Administration, (Masteruddannelse) Afsluttende afhandling |
---|---|
Sprog | Dansk |
Udgivelsesdato | 2009 |
Antal sider | 85 |