Er en tale bare en tale? En komparativ diskursanalyse af Anders Fogh Rasmussen og Nicholas Sarkozys nytårstaler for året 2008

Karen Louise Ivertsen

Studenteropgave: Kandidatafhandlinger

Abstrakt

Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen har prøvet det flere år i træk, mens det for den franske præsident Nicholas Sarkozy var allerførste gang. Som regeringsoverhoveder i deres respektive lande holdt de ved årsskiftet 2007/2008 den traditionelle nytårstale til deres folk. Det er disse to taler, der danner baggrund for mit speciale (se bilag 1 og 2). Allerede tidligt i mit kandidatstudium, vidste jeg, at mit speciale skulle tage udgangspunkt i en kommunikationsanalyse. Ved at lave en dybdegående analyse har man mulighed for at få helt andre og nye perspektiver på kommunikationsmateriale, og for at åbenbare forhold, man ikke var bevidst om, men som givetvis har haft en indflydelse på udformningen af teksten og den måde, man har læst den på. Valget om at lave en komparativ diskursanalyse af Anders Fogh Rasmussen og Nicholas Sarkozys nytårstaler for i år bunder i interessen i denne måde intensivt at studere og analysere kommunikation på, og da mine studier i høj grad har haft internationalt snit, faldt det kun naturligt at vælge en dansk og en fremmedsproget tekst. Inspirationen til det specifikke tekstvalg fik jeg efter et års ophold i Frankrig på et tidspunkt, hvor valgkampagnen til det franske præsidentvalg i 2007 var i fuld gang. Her havde jeg gode muligheder for at følge højrefløjskandidaten Nicholas Sarkozys bestræbelser på at opnå valg som fransk præsident, og hans kommunikative kunnen og velformulerede taler gjorde indtryk. Jeg syntes derfor det kunne være interessant at lave en komparativ analyse af én af hans taler og én af vores egen regeringsleder, Anders Fogh Rasmussens, taler. Opgavens teoretiske udgangspunkt for at lave en kommunikationsanalyse er diskursanalyse. Det kan være svært at give en entydig definition på hvad diskursanalyse er, for der er mange forskellige teoretiske tilgange samlet under betegnelsen. Jeg vil først tilbyde definitionen fra Jørgensen og Phillip som siger, at ’diskurs dækker oftest over en eller anden idé om, at sproget er struktureret i forskellige mønstre, som vores udsagn følger, når vi agerer inden for forskellige sociale domænerog diskursanalyse er så tilsvarende analyse af disse mønstre (Jørgensen og Phillips 1999: 9). Det vil jeg mene kan betegnes som den grundlæggende definition af diskursanalyse, uanset hvordan de forskellige teoretiske tilgange så endvidere vælger at definere begrebet. Én af tilgangene inden for diskursanalyse er kritisk diskursanalyse hvilket både er en overordnet betegnelse for en tilgang til diskursanalyse, men det er også betegnelsen for den britiske lingvist Norman Faircloughs specifikke, teoretiske tilgang til emnet, som definerer diskursanalyse som analyse af, hvordan tekster fungerer i den sociale praksis (Fairclough 1995:7). Det er denne teoretiske tilgang jeg har valgt at trække på i dette speciale. Fairclough har udviklet en 3-trins model bestående af teoretiske metoder og teknikker til sproganalyse, som gør det muligt at forene detaljeret tekstanalyse med det bredere sociale perspektiv. Modellen opererer med følgende tre dimensioner: tekst, diskursiv praksis og social praksis. Det er ifølge Fairclough i de diskursive og sociale praksisser, at forskellige sociale og kulturelle forhold kan have indflydelse på tekster (diskurs), og det er analysen og afdækningen af disse, der er diskursanalysens formål (Fairclough 1995:7).

UddannelserCand.ling.merc Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation (Interkulturel Marketing), (Kandidatuddannelse) Afsluttende afhandling
SprogDansk
Udgivelsesdato2008
Antal sider97