Samspilsproblemet i det danske pensionssystem: Pensionssøljernes styrke nu og fremover

Jesper Heckermann Larsen

Studenteropgave: HD-afhandlinger

Abstrakt

I Danmark har man siden slutningen af 1800-tallet anerkendt, at vi som mennesker ikke er i stand til at arbejde hele livet hvilket indebærer, at man ved en hvis alder er nød til at forlade arbejdsmarkedet og dermed opgive den indtægt vi alle er så afhængige af. Derfor har der været behov for at støtte op om de ældre rent økonomisk for at sikre et minimum af levestandard. I 1956 tog man i dansk økonomi, det første skridt mod det pensionssystem vi kender i dag, da man indførte folkepensionen. Denne var en ydelse de fleste dansker fik del i, uagtet størrelsen af deres formue, deres tidligere arbejdsliv og deres tidligere indkomst. I de første år var pensionen ikke alverdens, heller ikke i datidens økonomi. Indtægten var på 1.020 kr. om året for ægtefæller og 684 kr. om året for en enlige eller ægtepar, hvor kun den ene ægtefælle opfyldte kravene til at opnå pensionen. Dem som dengang ikke fik del i pensionen, var de pensionister, der fik eller var berettiget til at få pension fra anden instans, f.eks. statstjenestemænd, ansatte ved folkeskolen, kirken etc. Disse havde allerede meget fordelagtige pensionsvilkår, og fik dermed ikke del i den nye ordning, som skulle løfte velfærden for de ældre i Danmark. Dengang vidste man ikke, at folkepensionen skulle blive en vigtig del af det velfærdssamfund som Danmark i dag er gået hen og blevet. I dag er det danske pensionssystem anerkendt over hele verden og flere gange udnævnt som det bedste pensionssystem i verden. Systemet består af 3 søjler, de offentlige pensioner, arbejdsmarkedspensionerne (AMP) og de individuelle/frivillige pensioner. I dag er de underliggende principper for folkepensionen (og andre sociale ydelser), de samme. Det er ydelser til, de økonomisk svagest stillede pensionister i samfundet og disse opnår dermed de største sociale ydelser. Mens de danskere der via søjle 2 og 3 har sikret deres egen alderdom, ved at opspare på pension. Gradvist opnår mindre og mindre tilskud fra det offentlig, desto mere de selv har sparet op. Reglerne for hvor meget den enkelte pensionsopspare kan opnå af ydelser fra søjle 1, er udarbejdet over en lang årrække og har ikke altid været hensigtsmæssige, men har været skabt af flere årsager. Blandt andet en pressede danske økonomi, samt forskellige politiske agendaer i folketinget. Kompleksiteten af det danske pensionssystem er derfor i dag, meget stor og gør det svært for den enkelte pensionsopsparer, at gennemskue om pensionsopsparing overhovedet kan betale sig på grund af det samspil der er i mellem søjlerne. Det danske velfærdssamfund er afhængigt af, at alle 3 søjler står stærkt, det er derfor en hårfin balance om systemet lykkedes eller ej. Mister pensionsopsparerne tilliden eller incitamentet til, at prioriterer opsparing i søjle 2 og 3, vil det have store konsekvenser for velfærdssamfundet og de 3 søjler vil skulle stå deres styrke. Der har derfor i mange år været en heftig debat om samspilsproblemet, da det både har konsekvenser for den enkelte pensionsopsparer, samt velfærdsamfundet i sin helhed. Rådgiverne i den finansielle sektor, skal af denne årsag være klar på konstante forandringer i det danske pensionssystem. Samspilsproblemet er et meget varmt emne på den politiske dagsorden, og presset fra organisationer og andre aktører i det danske samfund, har derfor over en lang årrække, været stort på de siddende regeringer. Dette har medført hyppige ændringer af pensionssystemet og været med til at kompleksiteten i de senere år, har nået nye højder. Som pensionsrådgiver i den finansielle sektor, oplever jeg gang på gang pensionsopsparer, der har modtaget rådgivning, enten fra deres pensionskasse, bank eller som via deres overenskomst er tvunget til at opsparer på pension, uden at de er blevet gjort opmærksomme på samspilsproblemet med søjle 1. Det er denne ”mangelfulde” rådgivning der har givet mig motivation til at vælge emne og problemstilling til denne opgave.

UddannelserHD Finansiel Rådgivning, (HD uddannelse) Afsluttende afhandling
SprogDansk
Udgivelsesdato2018
Antal sider76