Whistleblower-ordningens magtteknologiske potentialer: Heterogene styringsimperativer i en ny magtteknik

De såkaldte ‘whistleblower-ordninger’, der faciliterer en ny form for institutionaliseret, anonym og intern whistleblowing i organisationen, er i hastig vækst i Danmark og Norden. Artiklen undersøger whistleblower-ordningen i et magtteknologisk perspektiv som en form for organisatorisk styring med en række forskellige potentialer. Med udgangspunkt i en sondring imellem de to foucaultianske begreber teknologi og teknik påvises det således, hvordan whistleblower-ordningen som teknik ændrer karakter alt efter, hvilken teknologi den søges integreret i. Ordningen kan således integreres i disciplinen som teknologi og gestaltes som en panoptisk anordning, der producerer lydige subjekter, eller i sikkerhedsteknologien, hvor den tager form som en risikominimerende sikkerhedsmekanisme og endelig i den dialogiske teknologi, hvor den tager form som en udvidelse af det dialogiske rum i organisationen. Whistleblower-ordningen som teknik forstås i forlængelse heraf som ‘funktionelt overdetermineret’ af en række heterogene styringspotentialer med forskellige organisatoriske virkninger, praksisser og imperativer. Det empiriske udgangspunkt for undersøgelsen er programmatiske beskrivelser af whistleblower-ordningens funktion og nytte i en dansk kontekst.