Virker lovpligtig CSR-rapportering som offentligretlig reguleringsstrategi? En analyse af danske virksomheders ikke-finansielle redegørelser om menneske og arbejdsrettigheder 2008-2018

De senere år er der sket en vækst i lovbestemt ikkefinansiel rapportering i og uden for EU med henblik på at øge virksomhedernes samfundsansvar, ikke mindst uden for hjemlandet. Der mangler dog viden om, hvorvidt og under hvilke former ikke-finansiel rapportering har denne virkning og dermed kan anvendes som reguleringsstrategi. Ikke-finansiel rapportering sker med vægt på information til omverdenen eller på transformation af virksomheden. Gennem en kontekstbaseret indholdsanalyse af rapporter fra danske virksomheder 2008-2018 bidrager artiklen til forståelsen af virkningen af lovpligtig ikke-finansiel rapportering gennem en analyse af udviklingen i rapporternes indhold om politikker, implementering og resultater vedrørende menneskerettigheder og sociale forhold, især arbejdsforhold. Dansk ret har siden 2008 gennemgået en udvikling fra frivillig rapportering til lovkrav, som både har repræsenteret transformations-og informationsmålene.
Artiklen konkluderer, at ikke-finansiel rapportering kan fremme virksomheders selvregulering ift. negativ indvirkning, men at kravets udformning er afgørende for, hvorvidt rapporteringspligten ansporer til selvregulering bl. a. i forhold til forsyningskæden, eller til eksternt rettet information. Undersøgelsens design og resultater kan fungere som inspiration for andre indholdsanalyser over tid af ikke-finansielle redegørelser fra virksomheder i forskellige lande. Desuden kan resultaterne indgå i aktuelle overvejelser om revision af direktivet om ikke-finansiel rapportering og vedrørende EU-retlige krav om risikobaseret due diligence.