Viden og ikke-viden i omgangen med zoonoser: Belyst med husdyr-MRSA som case

Covid-19-pandemien har tydeliggjort, at nye zoonoser indebærer usikkerheder og mangel på viden. Dermed bliver det relevant at undersøge, hvordan organisationer og andre aktører håndterer distinktionen mellem viden og ikke-viden. Sidstnævnte er denne artikels fokus. Inspireret af, hvad der er blevet kaldt agnotology (Proctor & Schiebinger 2008) og the sociology of ignorance (Gross & Mcgoey 2015; McGoey 2012, 2019), analyserer vi produktionen og fastholdelsen af ikke-viden relateret til spredningen af husdyr-MRSA i de danske svinebesætninger i årene fra 2010-2015, hvor forekomsten steg til et irreversibelt niveau. Vi bidrager til den sociologiske litteratur om uvidenhedens samfundsmæssige rolle og skabelse med et kommunikativt perspektiv på ikke-viden. Analysen viser, hvordan ikke-viden blev (re)produceret og fastholdt i kommunikation gennem dennes selektioner. Ydermere viser vi, hvordan disse kommunikative selektioner var filtret sammen med adskillige dynamikker, såsom et spil mellem viden og mål, diverse interessehensyn, bureaukratisk silotænkning og en selvbeskyttelse mod viden, som forpligtede til handling. Afslutningsvis diskuterer vi implikationerne af vores undersøgelse for fremtidige håndteringer af zoonoser.