Den redigerende magt: Centrifugering af dansk politik

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

Den danske magtudredning finansierede i 1999 systematiske indholdsanalyser med særligt henblik på massemediernes dækning af dansk politik. Siden har tilsvarende undersøgelser analyseret mediedækningen i uge 46, 2008-2016. Samlet set giver det datagrundlag for sammenligninger over to decennier. Der dokumenteres en gradvis udvikling fra relativt ensartet og synkroniseret dækning via øget målgruppesegmentering til noget, der bedst kan sammenfattes som polariseret centrifugering af dansk politik. Det er stadigvæk "gammeldags" dagsbladsredaktioner plus traditionsrige radio- og TV-stationer, der står for de dele af originaljournalistikken, der påvirker, hvad andre beslutningstagere betragter som nyhedsugens fælles, politiske dagsorden. Men internettet med Google, Facebook og Twitter som konkurrerende platforme bidrager i stigende grad til den journalistiske fødekæde med store mængder af relativt uredigerede nyheder og dertil knyttede debatindlæg. Nyhedsmediernes journalister og redaktører må kort sagt i stigende grad dele den redigerende magt med professionelle spindoktorer og politisk engagerede amatører.
Den danske magtudredning finansierede i 1999 systematiske indholdsanalyser med særligt henblik på massemediernes dækning af dansk politik. Siden har tilsvarende undersøgelser analyseret mediedækningen i uge 46, 2008-2016. Samlet set giver det datagrundlag for sammenligninger over to decennier. Der dokumenteres en gradvis udvikling fra relativt ensartet og synkroniseret dækning via øget målgruppesegmentering til noget, der bedst kan sammenfattes som polariseret centrifugering af dansk politik. Det er stadigvæk "gammeldags" dagsbladsredaktioner plus traditionsrige radio- og TV-stationer, der står for de dele af originaljournalistikken, der påvirker, hvad andre beslutningstagere betragter som nyhedsugens fælles, politiske dagsorden. Men internettet med Google, Facebook og Twitter som konkurrerende platforme bidrager i stigende grad til den journalistiske fødekæde med store mængder af relativt uredigerede nyheder og dertil knyttede debatindlæg. Nyhedsmediernes journalister og redaktører må kort sagt i stigende grad dele den redigerende magt med professionelle spindoktorer og politisk engagerede amatører.
SprogDansk
TidsskriftØkonomi & Politik
Vol/bind91
Udgave nummer1
Sider75-85
Antal sider11
ISSN0030-1906
StatusUdgivet - 2018

Citer dette

@article{90fda429d5584a4a8754531f337c9184,
title = "Den redigerende magt: Centrifugering af dansk politik",
abstract = "Den danske magtudredning finansierede i 1999 systematiske indholdsanalyser med s{\ae}rligt henblik p{\aa} massemediernes d{\ae}kning af dansk politik. Siden har tilsvarende unders{\o}gelser analyseret medied{\ae}kningen i uge 46, 2008-2016. Samlet set giver det datagrundlag for sammenligninger over to decennier. Der dokumenteres en gradvis udvikling fra relativt ensartet og synkroniseret d{\ae}kning via {\o}get m{\aa}lgruppesegmentering til noget, der bedst kan sammenfattes som polariseret centrifugering af dansk politik. Det er stadigv{\ae}k {"}gammeldags{"} dagsbladsredaktioner plus traditionsrige radio- og TV-stationer, der st{\aa}r for de dele af originaljournalistikken, der p{\aa}virker, hvad andre beslutningstagere betragter som nyhedsugens f{\ae}lles, politiske dagsorden. Men internettet med Google, Facebook og Twitter som konkurrerende platforme bidrager i stigende grad til den journalistiske f{\o}dek{\ae}de med store m{\ae}ngder af relativt uredigerede nyheder og dertil knyttede debatindl{\ae}g. Nyhedsmediernes journalister og redakt{\o}rer m{\aa} kort sagt i stigende grad dele den redigerende magt med professionelle spindoktorer og politisk engagerede amat{\o}rer.",
author = "Lund, {Anker Brink}",
year = "2018",
language = "Dansk",
volume = "91",
pages = "75--85",
journal = "{\O}konomi og Politik",
issn = "0030-1906",
publisher = "Dj{\o}f Forlag",
number = "1",

}

Den redigerende magt : Centrifugering af dansk politik. / Lund, Anker Brink.

I: Økonomi & Politik, Bind 91, Nr. 1, 2018, s. 75-85.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Den redigerende magt

T2 - Økonomi og Politik

AU - Lund,Anker Brink

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - Den danske magtudredning finansierede i 1999 systematiske indholdsanalyser med særligt henblik på massemediernes dækning af dansk politik. Siden har tilsvarende undersøgelser analyseret mediedækningen i uge 46, 2008-2016. Samlet set giver det datagrundlag for sammenligninger over to decennier. Der dokumenteres en gradvis udvikling fra relativt ensartet og synkroniseret dækning via øget målgruppesegmentering til noget, der bedst kan sammenfattes som polariseret centrifugering af dansk politik. Det er stadigvæk "gammeldags" dagsbladsredaktioner plus traditionsrige radio- og TV-stationer, der står for de dele af originaljournalistikken, der påvirker, hvad andre beslutningstagere betragter som nyhedsugens fælles, politiske dagsorden. Men internettet med Google, Facebook og Twitter som konkurrerende platforme bidrager i stigende grad til den journalistiske fødekæde med store mængder af relativt uredigerede nyheder og dertil knyttede debatindlæg. Nyhedsmediernes journalister og redaktører må kort sagt i stigende grad dele den redigerende magt med professionelle spindoktorer og politisk engagerede amatører.

AB - Den danske magtudredning finansierede i 1999 systematiske indholdsanalyser med særligt henblik på massemediernes dækning af dansk politik. Siden har tilsvarende undersøgelser analyseret mediedækningen i uge 46, 2008-2016. Samlet set giver det datagrundlag for sammenligninger over to decennier. Der dokumenteres en gradvis udvikling fra relativt ensartet og synkroniseret dækning via øget målgruppesegmentering til noget, der bedst kan sammenfattes som polariseret centrifugering af dansk politik. Det er stadigvæk "gammeldags" dagsbladsredaktioner plus traditionsrige radio- og TV-stationer, der står for de dele af originaljournalistikken, der påvirker, hvad andre beslutningstagere betragter som nyhedsugens fælles, politiske dagsorden. Men internettet med Google, Facebook og Twitter som konkurrerende platforme bidrager i stigende grad til den journalistiske fødekæde med store mængder af relativt uredigerede nyheder og dertil knyttede debatindlæg. Nyhedsmediernes journalister og redaktører må kort sagt i stigende grad dele den redigerende magt med professionelle spindoktorer og politisk engagerede amatører.

UR - https://sfx-45cbs.hosted.exlibrisgroup.com/45cbs?url_ver=Z39.88-2004&url_ctx_fmt=info:ofi/fmt:kev:mtx:ctx&ctx_enc=info:ofi/enc:UTF-8&ctx_ver=Z39.88-2004&rfr_id=info:sid/sfxit.com:azlist&sfx.ignore_date_threshold=1&rft.object_id=110978976475913&rft.object_portfolio_id=&svc.holdings=yes&svc.fulltext=yes

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 91

SP - 75

EP - 85

JO - Økonomi og Politik

JF - Økonomi og Politik

SN - 0030-1906

IS - 1

ER -