The Cultural Integration Model and European Transformation: The Case of Romania

Europa undergår fundamentale forandringer i kølvandet på den Kolde Krigs afslutning. En afgørende begivenhed er udvidelsen af den Europæisk Union (EU), der indebærer, at de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa bliver del af et samlet Europa. Samspillet mellem ydre og indre faktorer i disse samfund bevirker, at det i stigende grad er nødvendigt at befatte sig på en ny måde med studiet af europæisk forandring og integration. Svaret i denne afhandling er ’kulturel integration’. Afhandling tager sit afsæt i den aktuelle sociologiske debat vedrørende fremvæksten af et såkaldt postvestligt og postnationalt Europa. Denne indebærer, at ikke alene de østeuropæiske lande forandrer sig, men at hele Europa er genstand for grundlæggende refortolkning i takt med at landegrænser opblødes og Øst/vestdelingen af kontinentet gradvist ophæves. En sådan ’dobbelt synkronicitet’ (double syncronicity) står i modsætning til hovedparten af eksisterende teorier om europæisk integration, der forklarer Østeuropas integration i det øvrige Europa som ’transition’. Transitologien hviler på to grundantagelser: Dels at de østeuropæiske lande bevæger sig entydigt i retning af en vestlig model (konvergens), dels at integration alene udspiller sig indenfor rammerne af EU’s formelle institutionelle struktur (singularitet). I modsætning hertil er det opfattelsen hos denne afhandlings forfatter, at de aktuelle forandringsprocesser i de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa ikke kan begribes fyldestgørende inden for rammen af disse traditionelle integrationsteorier. På denne baggrund spørger afhandlingens problemformulering: ”hvordan analyserer man forandringsprocesserne i Østeuropa i sammenhæng med de overordnede forandringer, der finder sted i Europa?”