Status på OECD's arbejde vedrørende digitaliseringen af økonomien: Fra et fokus på tech-giganter til forslag om global minimumsbeskatning af virksomheder, der opererer international

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Som bekendt har digitaliseringen og de medfølgende udfordringer ved anvendelsen af de internationale skatteregler den seneste årrække stået højt på den politiske agenda – ikke mindst som følge af OECD/G20 BEPS-projektet. Med de seneste to publikationer vedrørende det videre arbejde i OECD står det nu klart, at det ikke kun er de velkendte højt digitaliserede forretningsmodeller, der er i fokus. Således må de nuværende løsningsforslag – såfremt de vedtages og afhængigt af deres endelige udformning – forventes at have væsentlig betydning for de fleste virksomheder, der opererer internationalt. Ligeledes må det forventes, at der sker en ændring af skatteprovenufordelingen landene imellem, således at mindre eksportlande må forventes at tabe skatteprovenu, mens store markedsstater må forventes at vinde skatteprovenu. Det er endnu for tidligt at forudse de endelige konsekvenser af de nuværende forslag, men der vil i artiklen blive givet et overblik over OECD's igangværende arbejde, og i den forbindelse vil de væsentligste udfordringer ved de nuværende forslag blive påpeget.
OriginalsprogDansk
ArtikelnummerSR.2019.346
TidsskriftSR-Skat
Vol/bind30
Udgave nummer6
Sider (fra-til)346-359
Antal sider14
ISSN0904-5139
StatusUdgivet - 2019

Citationsformater