Regenerativ bæredygtig ledelse: Brug FN's Verdensmål til at få økosystemer til at blomstre!

New Public Management har lært ledere og medarbejdere at reducere kompleksitet gennem simpel styring og kontrol. Det synes dog ikke længere at være svaret, men derimod kilden til de udfordringer, den offentlige sektor står midt i. Vi lever i det, som nogen sociologer kalder den antropocæne tidsalder. Det er et navn for den geologiske periode, hvor menneskets aktiviteter nu påvirker Jorden i en så høj en grad, at det medfører globale ændringer i jordens tilstand. I forhold til offentlig ledelse betyder den stigende kompleksitet – og behovet for at forholde os til de ekstreme kriser i det antropocæne – at der må iværksættes radikale mønsterbrud.
Denne artikel argumenterer for nødvendigheden af en regenerativ bæredygtig ledelse, der tager afsæt i en kreativ æstetisk rationalitet. Og den viser, hvordan FN’s verdensmål kan omsættes til 6 mønsterbrud, der flytter blikket fra den formelle organisations interne og på forhånd givne ressourcer til et blik for stedets levende økosystemer. I stedet for et funktionsopdelt hierarki, der søger at levere serviceydelser til borgeren, banes vejen for et perspektiv, hvor alle aktører, også nonhumane, er med til at skabe lokal bærekraft. Artiklens hovedpointe er, at regenerativ bæredygtig ledelse bliver et spørgsmål om, at offentlige ledere og medarbejdere må lede den sociale bevægelse af affektive og gensidige berøringer mellem mennesker, planter, dyrearter og steder.