Prisdiskrimination og konkurrencepolitik

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskning

Resumé

Sproglig og forvaltningsretlig logik tilsiger, at alle i »samme omstændigheder« skal behandles »lige«. I den optik opleves prisdiskrimination i form af ikke-omkostningsbegrundede rabatter mv. som en negativ afvigelse fra det »normale« eller det »samfundsmæssigt ønskelige«. Konkurrencemyndighederne har da også traditionelt betragtet prisdiskrimination som konkurrenceretligt betænkelig markedsadfærd. Der er imidlertid ikke økonomisk-teoretisk grundlag for en forhåndsformodning om, at prisdiskrimination strider mod konkurrencelovens formål: at »fremme effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence« (§ 1). Konkurrence- eller afsætningsbegrundet prisdiskrimination kan være et middel til at etablere uacceptabelt høje barrierer for konkurrenters indtrængen på et marked. Men det er næppe en hyppigt forekommende situation. I de fleste tilfælde af konkurrencepolitisk interesse er (en vis) prisdiskrimination en forudsætning for effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse og virksom konkurrence. Der er følgelig betydelig risiko for, at konkurrencemyndighedernes indgreb i virksomhedernes prisfastsættelse vil gøre mere skade end gavn på effektivitet og konkurrence.
OriginalsprogDansk
TidsskriftSamfundsøkonomen
Udgave nummer1999, nr. 8
Sider (fra-til)24-32
Antal sider9
ISSN0108-3937
StatusUdgivet - 1999

Bibliografisk note

Opstilling: Sam

Emneord

  • Begrænset konkurrence
  • Konkurrencepolitik
  • prisdiskriminering

Citer dette

@article{00ade180c02511db9769000ea68e967b,
title = "Prisdiskrimination og konkurrencepolitik",
abstract = "Sproglig og forvaltningsretlig logik tilsiger, at alle i »samme omst{\ae}ndigheder« skal behandles »lige«. I den optik opleves prisdiskrimination i form af ikke-omkostningsbegrundede rabatter mv. som en negativ afvigelse fra det »normale« eller det »samfundsm{\ae}ssigt {\o}nskelige«. Konkurrencemyndighederne har da ogs{\aa} traditionelt betragtet prisdiskrimination som konkurrenceretligt bet{\ae}nkelig markedsadf{\ae}rd. Der er imidlertid ikke {\o}konomisk-teoretisk grundlag for en forh{\aa}ndsformodning om, at prisdiskrimination strider mod konkurrencelovens form{\aa}l: at »fremme effektiv samfundsm{\ae}ssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence« (§ 1). Konkurrence- eller afs{\ae}tningsbegrundet prisdiskrimination kan v{\ae}re et middel til at etablere uacceptabelt h{\o}je barrierer for konkurrenters indtr{\ae}ngen p{\aa} et marked. Men det er n{\ae}ppe en hyppigt forekommende situation. I de fleste tilf{\ae}lde af konkurrencepolitisk interesse er (en vis) prisdiskrimination en foruds{\ae}tning for effektiv samfundsm{\ae}ssig ressourceanvendelse og virksom konkurrence. Der er f{\o}lgelig betydelig risiko for, at konkurrencemyndighedernes indgreb i virksomhedernes prisfasts{\ae}ttelse vil g{\o}re mere skade end gavn p{\aa} effektivitet og konkurrence.",
keywords = "Begr{\ae}nset konkurrence, Konkurrencepolitik, prisdiskriminering",
author = "Niels Blomgren-Hansen",
note = "Opstilling: Sam",
year = "1999",
language = "Dansk",
pages = "24--32",
journal = "Samfunds{\o}konomen",
issn = "0108-3937",
publisher = "Dj{\o}f Forlag",
number = "1999, nr. 8",

}

Prisdiskrimination og konkurrencepolitik. / Blomgren-Hansen, Niels.

I: Samfundsøkonomen, Nr. 1999, nr. 8, 1999, s. 24-32.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskning

TY - JOUR

T1 - Prisdiskrimination og konkurrencepolitik

AU - Blomgren-Hansen, Niels

N1 - Opstilling: Sam

PY - 1999

Y1 - 1999

N2 - Sproglig og forvaltningsretlig logik tilsiger, at alle i »samme omstændigheder« skal behandles »lige«. I den optik opleves prisdiskrimination i form af ikke-omkostningsbegrundede rabatter mv. som en negativ afvigelse fra det »normale« eller det »samfundsmæssigt ønskelige«. Konkurrencemyndighederne har da også traditionelt betragtet prisdiskrimination som konkurrenceretligt betænkelig markedsadfærd. Der er imidlertid ikke økonomisk-teoretisk grundlag for en forhåndsformodning om, at prisdiskrimination strider mod konkurrencelovens formål: at »fremme effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence« (§ 1). Konkurrence- eller afsætningsbegrundet prisdiskrimination kan være et middel til at etablere uacceptabelt høje barrierer for konkurrenters indtrængen på et marked. Men det er næppe en hyppigt forekommende situation. I de fleste tilfælde af konkurrencepolitisk interesse er (en vis) prisdiskrimination en forudsætning for effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse og virksom konkurrence. Der er følgelig betydelig risiko for, at konkurrencemyndighedernes indgreb i virksomhedernes prisfastsættelse vil gøre mere skade end gavn på effektivitet og konkurrence.

AB - Sproglig og forvaltningsretlig logik tilsiger, at alle i »samme omstændigheder« skal behandles »lige«. I den optik opleves prisdiskrimination i form af ikke-omkostningsbegrundede rabatter mv. som en negativ afvigelse fra det »normale« eller det »samfundsmæssigt ønskelige«. Konkurrencemyndighederne har da også traditionelt betragtet prisdiskrimination som konkurrenceretligt betænkelig markedsadfærd. Der er imidlertid ikke økonomisk-teoretisk grundlag for en forhåndsformodning om, at prisdiskrimination strider mod konkurrencelovens formål: at »fremme effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence« (§ 1). Konkurrence- eller afsætningsbegrundet prisdiskrimination kan være et middel til at etablere uacceptabelt høje barrierer for konkurrenters indtrængen på et marked. Men det er næppe en hyppigt forekommende situation. I de fleste tilfælde af konkurrencepolitisk interesse er (en vis) prisdiskrimination en forudsætning for effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse og virksom konkurrence. Der er følgelig betydelig risiko for, at konkurrencemyndighedernes indgreb i virksomhedernes prisfastsættelse vil gøre mere skade end gavn på effektivitet og konkurrence.

KW - Begrænset konkurrence

KW - Konkurrencepolitik

KW - prisdiskriminering

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 24

EP - 32

JO - Samfundsøkonomen

JF - Samfundsøkonomen

SN - 0108-3937

IS - 1999, nr. 8

ER -