Polyhierarki og ikke-leksikaliserede begreber i terminologiske ontologier

Bodil Nistrup Madsen*

*Corresponding author af dette arbejde

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportKonferencebidrag i proceedingsForskning

Abstract

Flere offentlige myndigheder opretter i forbindelse med deres begrebsarbejde terminologiske ontologier. Det vil sige terminologiske begrebssystemer, som er udvidet med karakteristiske træk og inddelingskriterier, jævnfør Madsen, Thomsen & Vikner (2004; 2005). Den mest anvendte relation mellem begreber er typerelationen (også kaldet generaliseringsrelationen), som kan danne hierarkier med begreber i flere niveauer. Et begreb kan indgå i et polyhierarki, det vil sige en struktur, hvor et eller flere begreber har mere end et overbegreb.
I nogle tilfælde er der behov for at indsætte et ekstra niveau begreber i en terminologisk ontologi for at kunne oprette polyhierarki og dermed opnå den rette struktur. Men i disse tilfælde eksisterer, der ikke altid gængse udtryk for de ekstra begreber, som derfor kaldes ikke-leksikaliserede begreber, jævnfør Damhus, Olesen Larsen, Madsen & Zambach (2009). Eksempler på de sidstnævnte tilfælde findes i de komplekse terminologiske ontologier, som udarbejdes af offentlige myndigheder.
I mit indlæg vil jeg først introducere principper for terminologiske ontologier og diskutere anvendelsen af ikke-leksikaliserede begreber samt udformningen af definitioner af begreber, der indgår i polyhierarki. Dernæst vil jeg berøre, hvordan terminologiske ontologier kan danne baggrund for udviklingen af datamodeller, jævnfør Madsen & Ingram (2009) og Madsen & Thomsen (2015). Herunder vil jeg diskutere, om en polyhierarkisk begrebsstruktur kan overføres til en datamodel, jævnfør Madsen (2012).
OriginalsprogDansk
TitelBegreppsarbete och informationshantering : Rapport från NORDTERM 2021
RedaktørerKatri Seppälä
Antal sider15
UdgivelsesstedHelsingfors
ForlagTerminologicentralen TSK
Publikationsdato2021
Sider28-42
ISBN (Trykt)9789529794379
StatusUdgivet - 2021
NavnNordterm
Vol/bind22
ISSN1100-9659

Citationsformater