Pensionsafkastbeskatning og optimal porteføljesammensætning

Dette working paper er specielt relevant for personer, der rådgiver pensionsinvestorer – og for folketingsmedlemmer. Det danske pensionsafkastbeskatningssystem er baseret på, hvad man kan kalde en asymmetrisk lagerbeskatning. Ved negative afkast får man ikke penge af skattevæsenet, men blot en negativ skat, som kan modregnes i eventuelle senere skatter (carry forward). Ved ophævning af en pensionsordning (i praksis hovedsagelig relevant for kapitalpensioner) kan uudnyttet negativ skat kun i visse tilfælde udnyttes, nemlig gennem modregning i allerede betalt skat (carry back). Med andre ord kan uudnyttet negativ skat bortfalde ved hævning.
Der er i hvert fald 3 interessante problemstillinger i denne sammenhæng:
- Øver asymmetrien indflydelse på den optimale investeringspolitik for pensionskasser, dvs., bør aktivsammensætningen påvirkes af, om de har store negative skatter? Bør de i sådanne tilfælde investere i mere sikre aktiver for at få
”brugt” de negative skatter hurtigst muligt?
- Specielt folk, der hæver deres pensionsordninger på én gang (kapitalpensioner), risikerer at stå med negative skatter, de ikke kan modregne bagudrettet. Hvilken indflydelse bør det have på deres investeringspolitik?
- Er det nuværende pensionsafkastbeskatningssystem hensigtsmæssigt, eller bør det erstattes af et ”rent” (forstået som symmetrisk) lagerbeskatningssystem?
Hovedbudskabet i artiklen er, at den danske asymmetriske pensionsafkastbeskatning medfører ganske komplicerede porteføljeproblemstillinger, hvor der er visse gevinster at hente ved optimal porteføljepolitik. Gevinsterne er dog ikke store, og investorer kan let komme til at bruge for meget tid på denne problemstilling. Det er dog væsentligt for porteføljerådgivere at være opmærksom på problemstillingen. Men problemerne er så komplicerede, at staten har begået en fejl ved at skabe et så indviklet system i stedet for et rent lagerbeskatningssystem.