På vej mod et nyt sprog for offentlig værdiskabelse

Velfærdssamfundets aktører er på vej til at genopfinde sig selv og hinanden. Nye ydelser og arbejdsformer begynder at danne et mønster for en ny velfærd, der opstår i spændingsfeltet mellem modstridende hensyn og kæmpende logikker. Denne artikel undersøger, hvordan de sidste 10 års styringsdebat har søgt at udvikle et sprog for den værdiskabelse, der finder sted i disse indsatser. Den kommer forbi resultatbaseret styring, digital styringskultur og netværksstyring som tre markante bevægelser. Og på den baggrund undersøges muligheden af et mere åbent og pragmatisk begreb om styringsteknologi, som er i stand til at indfange kompleksiteten og dynamikken i den offentlige værdiskabelse. Dette baner vejen for et ideal om bæredygtighed i styring - forstået som en sensibilitet over for aktørernes og logikkernes gensidige og konfliktladede forbundethed.