På vej mod en rentebenchmarksreform: "Last orders" for LIBOR

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelpeer review

124 Downloads (Pure)

Abstrakt

Et meget stort antal finansielle kontrakter – i nominel størrelsesorden USD 350-400 BILLIONER – er knyttet op på Libor, Euribor, Cibor og andre referencerenter, som baserer sig på renten på usikrede bankindskud. Disse referencerenter har imidlertid vist sig at være upålidelige benchmarks. For det første er Libor og andre usikrede rentesatser ikke risikofri. For det andet har fastsættelsen af Libor, som er baseret på bankers skøn over rentesatser på hypotetiske låneforretninger, været udsat for manipulation. Og sidst, men ikke mindst, er volumen i bankernes indbyrdes låneforretninger med løbetider længere end 1 dag faldet til et så lavt niveau, at bankerne ikke vil kunne foretage pålidelige skøn over rentesatser på hypotetiske lån. For at genskabe tilliden til systemet er der på internationalt branche- og tilsynsniveau igangsat initiativer for at etablere nye rentebenchmarks, som er baseret på reelt risikofri og objektivt fastsatte rentesatser. I denne artikel ser vi nærmere på disse initiativer og deres mulige praktiske implikationer. Fokus vil være på de internationale bestræbelser på at indføre af nye rentebenchmarks. De danske initiativer behandles i en senere, selvstændig artikel.
OriginalsprogDansk
TidsskriftFinans/Invest
Udgave nummer4
Sider (fra-til)14-22
Antal sider9
ISSN0106-1798
StatusUdgivet - aug. 2019

Citationsformater