Abstract
Formålet med denne artikel er at kortlægge motiver til outsourcing af økonomifunktionen i små og mellemstore danske virksomheder (SMV'ere). Artiklen argumenterer for en inddeling af motiver til outsourcing i følgende hovedgrupper: Strategisk fokusering, økonomi, risiko/fleksibilitet og kompetencer. Via et casestudie belyses, hvilke motiver en mindre dansk virksomhed har til outsourcing af sin økonomifunktion. Hovedkonklusionen fra både litteraturstudie og casestudie er, at der eksisterer komplekse relationer mellem motiverne. Dette nødvendiggør, at virksomheder omhyggeligt afdækker sammenhængen mellem motiver og deres mulige afledte effekter, for at opnå et samlet overblik over fordelagtigheden af et outsourcing arrangement. Hvor litteraturen generelt opfatter økonomiske motiver som afgørende for outsourcing, stiller det sig anderledes i casevirksomheden. Her optræder strategisk fokusering og adgang til kompetencer som de væsentligste motiver til outsourcing af virksomhedens økonomifunktion.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Økonomistyring & informatik |
Vol/bind | 24 |
Udgave nummer | 4 |
Sider (fra-til) | 401-422 |
Antal sider | 22 |
ISSN | 0900-8322 |
Status | Udgivet - 2009 |
Emneord
- Små og mellemstore virksomheder
- Outsourcing
- Økonomistyring
- Motivation
- Cases
- TDC Erhvervscenter