Om medicin og læring: MPA uddannelsens pædagogik set og genset med nye briller

Master of Public Administration (MPA) uddannelsen ved Handelshøjskolen i København er i fokus for denne artikel. Jeg vil sætte kritisk lup på den pædagogiske praksis, som den har udviklet sig på uddannelsen. Formål er både at blive klogere på denne praksis og at komme forslag til overvejelser om ændringer. Dette er naturligvis ikke helt let, fordi jeg selv har været og er meget været aktiv omkring denne uddannelse. Jeg var således blandt initiativtagerne til uddannelsen i begyndelsen af 90'erne, og jeg var stadigvæk i 2001 aktiv på uddannelsen som studieleder2 .Jeg har derfor sikkert en del blinde pletter vedrørende uddannelsen. Jeg synes således fortsat, at de grundlæggende tanker bag uddannelsen er hensigtsmæssige3. (Se skema om indhold nedenfor). Derfor er formål for uddannelsen og studiets struktur ikke til diskussion her. Heller ikke en grundlæggende holdning om betydningen af, at uddannelsen både skal være teoretisk og praksisnær Den pædagogiske diskussion, som tages op her, er derfor også lettere, fordi den ikke rokker ved de grundlæggende præmisser for uddannelsen. Den bliver imidlertid heller aldrig bliver færdig, fordi vi aldrig præcist kan vide, hvad der kommer ud af vore anstrengelser, og fordi der altid kan peges på forbedringer. Det skal også nævnes, at det ikke er første gang, MPA uddannelsen analyseres. Initiativtagerne til uddannelsen har således beskrevet og analyseret opstarten på MPA og de mange faglige og pædagogiske overvejelser, vi den gang gjorde os4 Nærværende artikel kan ses som supplerende til den gamle artikel, idet der meget bevidst er valgt nogle andre teoretiske bidrag end dem, vi diskuterede som led opbygningen af uddannelsen I den gamle artikel var temaer som 'action learning', tværfaglighed, underviserroller, deltagerroller og evaluering i fokus.