Nøgne objekters numerus i dansk

Nøgne objekters numerus i dansk
Formålet med foredraget er på baggrund af en redegørelse for distributionen af nøgne (tællelige) substantiver i singularis, forkortet NSS, overfor nøgne substantiver i pluralis, forkortet NPS, (og massesubstantiver) at forklare de semantiske og pragmatiske forskelle mellem disse to typer, når de optræder som DO. Nøgne substantiver i dansk kan grundlæggende optræde på tre måder: 1) i argumentposition (S, DO, IO), 2) som prædikativer (SP, OP), og 3) som præpositionskomplementer. I denne sammenhæng fokuseres der udelukkende på nøgne substantiver i argumentposition.
Det påvises, at NPS’er har en bredere distribution end NSS’er. NPS’er kan fungere generisk, og som DO er de ikke underlagt restriktioner mht. verbets aktionsart. Der er dog også sammenfald i deres distribution, idet begge typer kan optræde med såkaldt eksistentiel (non-generisk) betydning som DO for aktivitetsverber generelt samt visse aktions- og statiske verber. Som forklaring på de distributionelle forskelle argumenteres der for, dels at NPS’er både kan optræde som fuldgyldige argumenter og modifikatorer, mens NSS’er kun kan forekomme som modifikatorer, dels at possession og durativt aspekt spiller en afgørende rolle for dannelsen af V+NSS/NPS-strukturer.
Den sidste del af foredraget viser, at V+NSS/NPS-strukturer opfører sig ens mht. scope-relationer, ordstilling, telicitet og enhedstryk, mens de afviger fra hinanden mht. muligheder for modifikation, herunder sekundær prædikation, anaforisk reference samt numerus neutralitet. På baggrund af denne analyse foreslås det, at der i dansk kan skelnes mellem tre former for inkorporering, morfologisk inkorporering, pseudo-inkorporering og en friere form for semantisk inkorporering.