TY - RPRT
T1 - Myndighedskontrol uden Retskendelse
T2 - Den praktiske hovedregel?
AU - Rothe, Henrik
AU - Brøsted Jensen, Sine
PY - 2022
Y1 - 2022
N2 - Siden Justitias første optælling i 2009 er antallet af love, bekendtgørelser m.v., der indeholder adgang til tvangsindgreb uden retskendelse, steget med 26 % til 283 i februar 2022. Sammenlignes Justitias optælling fra 2022 med Retssikkerhedskommissionens optælling fra 2003, er stigningen på hele 53 %. 1 Andre opgørelser, herunder Justitsministeriets årlige retssikkerhedsredegørelse, viser en lignende stigning, og stigningen lader ikke til at aftage. En tværministeriel arbejdsgruppe blev, efter offentlig kritik af det stigende antal kontrolbestemmelser, i 2017 sat til at gennemgå og vurdere nødvendigheden af alle bestemmelser, der gav myndighederne adgang til private boliger og virksomheder m.v., men rapporten har, så vidt Justitia er bekendt, aldrig udmøntet sig i nogle initiativer til forbedringer. Der er ifølge Justitias gennemgang af Justitsministeriets retssikkerhedsredegørelser de seneste 15 år indført langt flere hjemler til tvangsindgreb fra myndighederne, som ikke krævede forudgående retskendelse end hjemler, som indeholdt denne væsentlige retssikkerhedsgaranti. En gennemgang af lovforslagene bag de seneste 10 indførte hjemler indikerer, at sådanne hjemler ofte indføres uden nogen særlig begrundelse eller grundigere overvejelser om nødvendigheden af, at myndighederne kan få adgang til borgeres hjem og virksomheders lokaler uden at skulle afvente rettens kendelse. Gennemgangen giver et indtryk af, at det at give myndighederne adgang til tvangsindgreb er den praktiske hovedregel frem for undtagelsen. Det fremgår ellers af grundlovens § 72, at husundersøgelser m.v. alene kan ske efter en retskendelse, medmindre der ved lov er gjort en ”særegen undtagelse”. Bestemmelsen skal beskytte borgere og virksomheder mod statsmagtens indgriben i privatlivet, men den indeholder ikke i realiteten nogen markant begrænsning i lovgivers adgang til at gøre undtagelser til hovedreglen om retskendelse. Også Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) art. 8 indeholder en beskyttelse af borgeres hjem og virksomheders lokaler, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har før fundet, at myndigheders ransagninger og kontrolundersøgelser var i strid med bestemmelsens proportionalitetskrav. Heller ikke af EMRK art. 8 kan udledes et krav om retskendelse forud for tvangsindgreb, men forudgående retskendelse udgør en væsentlig og central retssikkerhedsgaranti og tillægges betydning ved EMDs vurdering af, om bestemmelsens proportionalitetskrav er opfyldt. Selv om der ikke af grundlovens § 72 og EMRK art. 8 kan udledes et krav om retskendelse forud for tvangsindgreb, er den fortsatte udbredelse af offentlige myndigheders adgang til ejendom uden retskendelse problematisk set i lyset af intentionerne bag bestemmelserne og de retssikkerhedsgarantier, der kan udledes heraf. Da grundlovens § 72 som nævnt ikke indeholder nogen nævneværdig begrænsning i adgangen til tvangsindgreb uden retskendelse, og da intentionerne bag § 72 om at begrænse sådanne bestemmelser udvandes i takt med det stadigt stigende antal nye hjemler, må den primære beskyttelse mod statsmagtens indgriben i dag formentlig findes i EMRK art. 8.
AB - Siden Justitias første optælling i 2009 er antallet af love, bekendtgørelser m.v., der indeholder adgang til tvangsindgreb uden retskendelse, steget med 26 % til 283 i februar 2022. Sammenlignes Justitias optælling fra 2022 med Retssikkerhedskommissionens optælling fra 2003, er stigningen på hele 53 %. 1 Andre opgørelser, herunder Justitsministeriets årlige retssikkerhedsredegørelse, viser en lignende stigning, og stigningen lader ikke til at aftage. En tværministeriel arbejdsgruppe blev, efter offentlig kritik af det stigende antal kontrolbestemmelser, i 2017 sat til at gennemgå og vurdere nødvendigheden af alle bestemmelser, der gav myndighederne adgang til private boliger og virksomheder m.v., men rapporten har, så vidt Justitia er bekendt, aldrig udmøntet sig i nogle initiativer til forbedringer. Der er ifølge Justitias gennemgang af Justitsministeriets retssikkerhedsredegørelser de seneste 15 år indført langt flere hjemler til tvangsindgreb fra myndighederne, som ikke krævede forudgående retskendelse end hjemler, som indeholdt denne væsentlige retssikkerhedsgaranti. En gennemgang af lovforslagene bag de seneste 10 indførte hjemler indikerer, at sådanne hjemler ofte indføres uden nogen særlig begrundelse eller grundigere overvejelser om nødvendigheden af, at myndighederne kan få adgang til borgeres hjem og virksomheders lokaler uden at skulle afvente rettens kendelse. Gennemgangen giver et indtryk af, at det at give myndighederne adgang til tvangsindgreb er den praktiske hovedregel frem for undtagelsen. Det fremgår ellers af grundlovens § 72, at husundersøgelser m.v. alene kan ske efter en retskendelse, medmindre der ved lov er gjort en ”særegen undtagelse”. Bestemmelsen skal beskytte borgere og virksomheder mod statsmagtens indgriben i privatlivet, men den indeholder ikke i realiteten nogen markant begrænsning i lovgivers adgang til at gøre undtagelser til hovedreglen om retskendelse. Også Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) art. 8 indeholder en beskyttelse af borgeres hjem og virksomheders lokaler, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har før fundet, at myndigheders ransagninger og kontrolundersøgelser var i strid med bestemmelsens proportionalitetskrav. Heller ikke af EMRK art. 8 kan udledes et krav om retskendelse forud for tvangsindgreb, men forudgående retskendelse udgør en væsentlig og central retssikkerhedsgaranti og tillægges betydning ved EMDs vurdering af, om bestemmelsens proportionalitetskrav er opfyldt. Selv om der ikke af grundlovens § 72 og EMRK art. 8 kan udledes et krav om retskendelse forud for tvangsindgreb, er den fortsatte udbredelse af offentlige myndigheders adgang til ejendom uden retskendelse problematisk set i lyset af intentionerne bag bestemmelserne og de retssikkerhedsgarantier, der kan udledes heraf. Da grundlovens § 72 som nævnt ikke indeholder nogen nævneværdig begrænsning i adgangen til tvangsindgreb uden retskendelse, og da intentionerne bag § 72 om at begrænse sådanne bestemmelser udvandes i takt med det stadigt stigende antal nye hjemler, må den primære beskyttelse mod statsmagtens indgriben i dag formentlig findes i EMRK art. 8.
M3 - Rapport
BT - Myndighedskontrol uden Retskendelse
PB - Justitia
CY - København
ER -