Museernes økonomiske værdi for den danske befolkning

Formålet med denne artikel er at vurdere og diskutere de danske museers økonomiske værdi set med den danske befolknings øjne. Museerne er i stor udstrækning finansierede af offentlige midler, og de udgør en central del af kulturpolitikken i Danmark såvel som i de fleste andre lande. Ifølge museumsloven skal museerne indsamle, registrere, bevare, forske og formidle - populært kaldet museumslovens 5 søjler.
Den anvendte metode er Contingent Valuation (CVM), som kan anvendes til økonomiske værdisætning af offentlige goder og ikke-markedsomsatte værdier. Metoden har været bred anvendt i den kulturøkonomiske forskning, og der findes også en del internationale studier, hvor metoder har været anvendt på museer. Dette er det første danske studie af denne karakter på museumsområdet. Artiklen bygger på data, der er indsamlet i en stor spørgeskemaundersøgelse til 4.450 repræsentative danskere i maj 2020. 2.003 svarede på spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 45. Efterfølgende blev data fra spørgeskemaet koblet til registerdata fra Danmarks Statistik. Sammenkoblingen er sket på individniveau i form af oplysninger om indkomst, beskæftigelse, køn, alder, familiestatus etc. Derved bliver det også muligt at belyse interessante forskelle i værdiopfattelsen fordelt på forskellige befolkningsgrupper.
På trods af sine begrænsninger, som primært skyldes, at svarene er hypotetiske, viser resultaterne i denne artikel, at metoden giver nogle plausible resultater, og at museerne også har værdi og betydning for ikke-brugerne. Særlig museernes aktiviteter i form af indsamling, registrering, bevaring og forskning, repræsenterer ikke-markedsomsatte værdier såsom eksistensværdier og testamentariske værdier, som også ikke-brugerne kan have glæde af, og som en ikke betydelig andel af ikke-brugerne/de sjældne brugere også synes at værdsætte.
Dette er vigtig information i forhold til at vurdere, i hvilket omfang den offentlige museumsstøtte er i overensstemmelse med befolkningens præferencer. Det er interessant viden for såvel museer, kulturforvaltere og kulturpolitikere, idet det kan give en større forståelse for, hvorfor befolkningen tillægger museerne værdi, og hvor store disse værdier er.