Abstrakt
Forfatteren argumenterer for at der er tre forandringer, som lige nu omskaber, hvad folkeskole og skoleledelse er. For det første et nyt begreb om læring, for det andet en ny forståelse af, hvilken form for organisation skolen skal være
og for det tredje en ny relation mellem lærerprofession og folkeskole.
Forfatteren konkluderer:
»» Hvad en skole er og hvor grænserne for dens ansvar går, kan ikke tages for givet, men er hele tiden til forhandling.
»» At skolen forventes både at levere organisatorisk enhed og forudsigelige resultater og udnytte at læreprocesser grundlæggende er uforudsigelige og overskrider organisatoriske grænser.
»» At det er en del af den politiske styring af skolen hele tiden at holde åbent, hvordan relationer mellem skole, ledelse, lærer og pædagog skal være. Disse relationer skal genopfindes på den enkelte skole og i de enkelte
situationer.
og for det tredje en ny relation mellem lærerprofession og folkeskole.
Forfatteren konkluderer:
»» Hvad en skole er og hvor grænserne for dens ansvar går, kan ikke tages for givet, men er hele tiden til forhandling.
»» At skolen forventes både at levere organisatorisk enhed og forudsigelige resultater og udnytte at læreprocesser grundlæggende er uforudsigelige og overskrider organisatoriske grænser.
»» At det er en del af den politiske styring af skolen hele tiden at holde åbent, hvordan relationer mellem skole, ledelse, lærer og pædagog skal være. Disse relationer skal genopfindes på den enkelte skole og i de enkelte
situationer.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Unge Paedagoger |
| Udgave nummer | 1 |
| Sider (fra-til) | 89-96 |
| ISSN | 0106-5386 |
| Status | Udgivet - 2014 |