Ledelse og autoritet i interaktion: En interaktionsbaseret undersøgelse af autoritet i ledelse i praksis

Maibrith Kempka Jensen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

977 Downloads (Pure)

Abstract

Denne afhandling er en undersøgelse af ledelse, som det gøres i praksis, i en kompleks og tværfaglig kontekst præget af situationer med forskellighed og dilemmaer. Afhandlingen belyser det praktiske ledelsesarbejde, der opstår i det daglige arbejde med at omdanne en byggeplan til en praktisk byggeproces, i en given case-virksomhed. Afhandlingen viser blandt andet, hvordan autoritet udgør et centralt aspekt af ledelse, og ligeledes hvordan autoriteten opstår og udfolder sig på baggrund af både formelle hiearkiske (mikro-strukturelle), og mindre formelle vilkår. Der belyses altså en spænding, ift. autoritet, som ikke på samme måde kan genfindes i nyere ledelseslitteratur. Her fokuseres ofte på autoriteten som enten meget hierarkisk, positionel forankret, eller som noget der opstår som et resultat af interaktion og som dermed i udgangspunktet er uafhængig af hierarki og struktur. På baggrund af denne diskrepans valgte jeg i denne afhandling at genbesøge ’autoritet’ som et centralt aspekt af ledelse.
Undersøgelsen er gennemført som et case-studie, hvor ledelse og autoritet undersøges loyalt med udgangspunkt i empiriske data fra praksis. Disse data er indsamlet i en stor, dansk entreprenørvirksomhed, der udfører bygge- og anlægsopgaver. Denne kontekst er præget af en høj grad af kompleksitet, tværfaglighed og derved forskellighed, dilemmaer og et uklart autoritetshierarki. Den ekstreme kompleksitet som forefindes i mange byggeprocesser “sætter tingene på spidsen”, og virksomheden udgør dermed en optimal case-virksomhed i forhold til at få øje på og analysere ledelse og autoritet, som det sker sig i praksis.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedFrederiksberg
ForlagCopenhagen Business School [Phd]
Antal sider329
ISBN (Trykt)9788793956506
ISBN (Elektronisk)9788793956513
StatusUdgivet - 2020
NavnPhD Series
Nummer20.2020
ISSN0906-6934

Citationsformater