Ledelse, kerneopgave, arbejdsfællesskaber og stress: Forskningsrapport til Fremfærd

Dette forskningsprojekt Ledelse, kerneopgave, arbejdsfællesskaber og stress er finansieret af Fremfærd1, CBS og tre kommuner, hhv. København, Skanderborg og Rudersdal. Hovedansvarlig for projektet er undertegnede. I projektets første 12 måneder deltog cand.jur, mpa. Charlotte Biil, der bistod med at ledeog gennemføre centrale projektaktiviteter, såsom planlægning af møder med koordineringsgruppen og Advisory Board, etablering og vedligeholdelse af samarbejdsrelationer med de tre kommuner samt bidrag til empiriindsamling.Formålet med denne forskningsrapport er at give et overordnet indblik i projektets aktiviteter, metoder, resultater og formidlingsaktiviteter. Målgruppen for rapporten er, ud over Fremfærd og de til Fremfærd tilknyttede organisationer, ledere og medarbejdere på kommunale arbejdspladser med interesse for arbejdsmiljø. Jeg har tilstræbt at gøre læsningen af rapporten så levende og enkel som muligt. Derfor er brugen af referencer og fagtermer minimal, og jeg anvender i stedet citater til at illustrere pointer ogbegrebsmæssige sammenhænge. (For uddybning af de anvendte metoder og tilgrundliggende teorier henvises til de videnskabelige artikler, som er produceret i projektperioden (Pedersen & Krarup 2018; Pedersen, 2019, 2020)). Frem for at afrapportere forskningsprojektets teoretiske bidrag til den internationale litteratur omkring ledelse, skam og anerkendelse, vil jeg henvise til de peer reviewed artikler, der er produceret i projektperioden (Pedersen & Gudmand-Høyer, 2017; Pedersen 2019, 2020). Aktuel international forskningviser, at skam er en central følelse med relevans for organisation og ledelsesstudier, men at skammens rolle i en arbejdsmæssig kontekst mangler at blive belyst. Derfor efterspørges mere primær empirisk forskning i problemet (Robinson & Daniels, 2019, Tangney & Tracy, 2012). Dette projekt bidrager til litteraturen vedr. skam i arbejdslivet med en kvalificering af skambegrebets relevans for stressforebyggelse med afsæt i empiriske analyser. Derudover bidrager projektet med analyser, der har relevans for litteraturen omanerkendende ledelse, som hidtil har haft fokus på afsendelse af anerkendelse, men ikke på evnen til at modtage anerkendelse. I dette forskningsprojekt har jeg belyst, hvordan den, der bliver anerkendt, skal evne at modtage anerkendelse, og at denne evne kan mangle – hvad der er helt essentielt at forstå for atkunne håndtere udfordringerne forbundet med stress (Pedersen & Gudmand-Høyer, 2017)2. Udvikling af værktøjer til at hjælpe modtagelsen af anerkendelse på vej, har netop været et centralt omdrejningspunkt i nærværende forskningsprojekt.