Abstract
En vigtig del af offentlig ledelse er i dag at organisere samarbejdet med frivillige. Særligt har det offentlige fået øje på, at inddragelsen af frivillige kan udgøre et vigtigt bidrag til kommunernes udvikling af velfærden. Kommunerne står derfor i dag over for den udfordring, at finde frem til den bedste måde at organisere samarbejdet mellem de frivillige og kommunens ansatte. Artiklens hovedpointe er, at i bestræbelserne på at finde den rette form for samarbejde med de frivillige er det vigtigt, at ledelsen har blik for de modsætninger, der eksisterer mellem regler og værdier, og som altid har præget forsøg på at organisere den frivillige indsats. I stedet for at ignorere de mange modsætninger, der kan opstå mellem regler og værdier, skal ledelsen derfor tage ansvar for at skabe et kollektivt læringsmiljø, der kan øge organisationens evne til at reagere og håndtere komplekse situationer, hvor regler og værdier ikke nødvendigvis spiller sammen.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Public Governance Research |
Vol/bind | 6 |
Antal sider | 19 |
ISSN | 2445-5377 |
DOI | |
Status | Udgivet - mar. 2021 |
Emneord
- Ledelse
- Formaliseret samarbejde
- Samskabelse
- Værdier
- Regler
- Kollektiv læring