Ledelse af engagementer: En undersøgelse af samarbejde mellem folkeskoler og virksomheder i Danmark

Mathilde Hjerrild Carlsen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

152 Downloads (Pure)

Abstrakt

Hidtil har forskere haft en tendens til at fokusere på ledelse af samarbejde som et spørgsmål om at opstille de rigtige mål, strategier og aftaler for samarbejdet. Denne afhandling vil ikke negligere vigtigheden af sådan formel styring af samarbejde, men vil i tillæg hertil pege på det vigtige ledelsesmæssige arbejde, der er af mere lokal karakter, som nøglepersoner i samarbejde udøver for at få ting til at lykkes. Et sådant arbejde, viser afhandlingen, sker eksempelvis når præmisser for engagement formes af lederen. Når samarbejdsdeltagere føler sig velkomne og inspirerede i samarbejdet. Når lederen sætter visioner for de individuelle parters ageren i det fælles arbejde. I alt dette ligger der opgaver, som let overses, hvis de ikke gives et selvstændigt fokus. Dette viser afhandlingen i dens analyse af samarbejdsprojekter, som de udfolder sig i de dag-til-dag-interaktioner, der er mellem involverede aktører.
Igennem en analyse af danske skolelederes arbejde stiller afhandlingen skarpt på ledelse af skolens samarbejde med virksomheder ikke blot som et strategisk ledelsesarbejde, men også som et lokalt fagligt ledelsesarbejde tæt på virksomhedspartnerne og på lærernes undervisning. Afhandlingens artikler beskriver de undersøgte lederes praksis til at håndtere de spændinger, der kan opstå, når der skal sættes fælles retning for samarbejdet. Endvidere giver artiklerne eksempler på ledernes praksis til at integrere samarbejdsaktiviteter i skolers hverdag, der samtidig er reguleret af en udbredt målstyring af lærernes arbejde. På tværs af artiklerne konkluderer afhandlingen, at ledelsen på skolerne i deres ledelse af samarbejdet udøver et lokalt arbejde, hvor de agerer tæt på samarbejdssituationer og lærernes undervisning. Her investerer skoleledere, afdelingsledere og pædagogiske ledere deres eget engagement i et lokalt tilstedeværende ledelsesarbejde for at etablere gensidige engagementer, der kan muliggøre det fælles arbejde om en faglig udvikling af undervisningen. På den måde udgør det undersøgte ledelsesarbejde en faglig ledelse, der ikke begrænser sig til målstyret ledelse. Undersøgelsen bidrager dermed med et indblik i, hvordan faglig ledelse ser ud, når den folder sig ud i form af ledelse af samarbejde med virksomheder om udvikling af skolens undervisning.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedFrederiksberg
ForlagCopenhagen Business School [Phd]
Antal sider226
ISBN (Trykt)9788793956667
ISBN (Elektronisk)9788793956674
StatusUdgivet - 2020
NavnPhD Series
Nummer28.2020
ISSN0906-6934

Citationsformater