Abstract
Artiklen omhandler Europa-Kommissionens netop fremsatte og ganske vidtrækkende forslag til et Anti-Tax Avoidance Directive, der skal fastsætte et bindende minimum for værnsregler på seks udvalgte områder. Indledningsvis beskrives baggrunden for og formålet med direktivforslaget, og derpå drøftes direktivets karakter og anvendelsesområde. I forlængelse heraf foretages en overordnet gennemgang af de foreslåede seks værnsregler. I den forbindelse diskuteres forholdet til den primære EU-ret, og de væsentligste forskelle i forhold til gældende danske værnregler fremhæves. Afslutningsvis vurderes udsigterne til en vedtagelse af direktivet, og det konkluderes, at direktivet, såfremt det vedtages, vil yde et markant bidrag til yderligere ensretning i den internationale selskabsskatteret.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | SR-Skat |
Vol/bind | 28 |
Udgave nummer | 3 |
Sider (fra-til) | 151-163 |
ISSN | 0904-5139 |
Status | Udgivet - 2016 |