Kinas historie

Den kinesiske histories territorium er ideelt set det moderne Kinas territorium med Taiwan, Hongkong, Macao og øerne i Det Sydkinesiske Hav og naturligvis de store områder mod nord, vest og syd, hvor der bor betydelige ikke-kinesisktalende minoriteter, og hvor især store områder i vest, for eksempel Tibet og Xinjiang, først blev en del af det kinesiske rige i 1700-tallet.

Inden de indgik i Kina, har mange af disse områder haft en rig og varieret historie, som fortjener en selvstændig plads i vor historiske viden om det nuværende Kina; men i både kinesisk og udenlandsk historieskrivning nævnes de oftest kun, når de har været en del af eller i krig med det kinesiske rige eller har været opfattet som en del af den dynastiske følge. En bivirkning er, at der i moderne kinesisk historieskrivning kan anes en tendens til, at så godt som alle krige indtil mødet med europæerne i 1800-tallet fremstilles som borgerkrige mellem folkeslag og stater, der nu er en del af Kina.