Kampen om klassifikationerne: Økonomernes virke i den moralske elite

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstrakt

Økonomer har fra den statsvidenskabelige uddannelses oprettelse i 1848 udgjort en central del af den danske moralske elite, forstået som den del af eliten, der har bl.a. uddannelsesmæssige og organisatoriske ressourcer til at påvirke samfundets normative fundament. I artiklen gennemføres en karrierenetværksanalyse af data fra Kraks Blå Bog i perioden 1910-1923 til at skitsere en prosopografi (kollektiv biografi) af økonomerne som gruppe. Det vises, at økonomerne i Blå Bog i høj grad reproducerede deres klassemæssige baggrund, og at de var engagerede i samfundets dominerende organisationer på tværs af sektorer. Desuden identificeres fem klynger af økonomer. I anden del fokuseres idéhistorisk på klynge fem, i hvilken en ny generation af videnskabeligt revolutionerende statsøkonomer befinder sig. Særligt fokus lægges på professor Harald Westergaard, idet det vises, hvordan de nye metoder, han var med til at udvikle, fungerede rammesættende for den politiske debat om universalisme i socialpolitikken, mens hans eget sociale engagement gik på tværs af sektorer, idet han fremførte, grundlagde og støttede religiøse civilsamfundsorganisationer som en løsning på samfundsproblemer.
OriginalsprogDansk
TidsskriftSlagmark
Udgave nummer84
Sider (fra-til)83-110
Antal sider28
ISSN0108-8084
StatusUdgivet - 2022

Citationsformater