Implementeringen af skatteundgåelsesdirektivets CFC-regler i dansk ret: En retlig analyse med komparative og EU-retlige overvejelser

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskning

Abstract

I artiklen behandles de ændringer til CFC-reglerne, der er foretaget med vedtagelsen af L 89 (2020/2021). Herved er de danske CFC-bestemmelser for selskaber blevet tilpasset EU's skatteundgåelsesdirektiv. Forud for vedtagelsen er gået et langstrakt forløb, hvor det voldte store besværligheder at finde en løsning, der på fornuftig vis kunne forene en korrekt implementering af direktivet med lovgivers stærke ønske om at bevare den særegne og ganske omfattende danske model for CFC-beskatning. Til sidst lykkedes det dog at opnå flertal for et forslag, der ændrer på en række centrale elementer i CFC-reglerne, både med hensyn til betingelserne for reglernes anvendelse og retsvirkningerne. Disse ændringer behandles i artiklen, og afslutningsvis gøres en række komparative og EU-retlige overvejelser.
OriginalsprogDansk
ArtikelnummerSR.2021.255
TidsskriftSR-Skat
Vol/bind33
Udgave nummer6
Sider (fra-til)255-270
Antal sider16
ISSN0904-5139
StatusUdgivet - 2021

Citationsformater