Hvordan giver man som leder magten fra sig? Hvem bestemmer i morgen?

Erik Korsvik Østergaard (Producent), Lars Matjeka (Udøver), Michael Pedersen (Producent)

    Publikation: Bidrag der ikke har en tekstformLyd og/eller billed produktion (digital)Formidling

    Abstract

    I dette afsnit zoomer vi ind på de menneskelige aspekter af ledelse, især på hvordan man giver magt fra sig og til sine medarbejdere.
    I de første afsnit af sæsonen har vi fokuseret på de teknologiske megatrends, der påvirker vores forretningsmodeller, organisation og strategier. En anden håndfuld megatrends, der er lige så stærke og vedholdende, er dem, der ikke handler om teknologi, men om mennesker.
    En tydelig søgen efter mening i arbejdet – og i livet, stigende brug af yoga og meditation, et behov for personlig bevidsthed og indimellem endda åndelighed og spiritualitet. En bevægelse hen imod personlig og individuel opmærksomhed og anerkendelse af, hvad man er som menneske og ikke bare som medarbejder.
    Det kommer de næste tre episoder af podcasten ‘Hvem bestemmer i morgen?’ til at handle om.
    I lyset af både de teknologiske og menneskelige trends er der mange virksomheder, der eksperimenter med selvledende teams. Det dykkede vi blandt andet ned i i sæson 1, i episode 5 med titlen ‘Jeg gider ikke have en leder’.

    Men selvledelse er svært. Selvledelse kræver meget af alle parter. Selvledelse kræver, at du leder, selv. Tager konflikter, selv. Prioriterer, motiverer og giver feedback, selv.
    Dette afsnit handler også om, hvordan man håndterer det nye ledelsesparadigme ”menneskelighed og selvledelse”. Hvad kan man gøre, sådan helt praktisk? Hvordan får man en bestyrelse med på de tanker? Og hvad kræver det af den enkelte leder, når man gerne vil sætte medarbejderne fri? Og sætte sig selv fri?
    Med i studiet i dette afsnit er tidligere topchef i Aller Media og nu bestyrelsesmedlem og ledelsescoach Lars Matjeka og lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS Michael Pedersen.
    OriginalsprogDansk
    Publikationsdato29 apr. 2021
    UdgivelsesstedKøbenhavn
    PublikationsmedierPodcasts
    Størrelse46:38
    StatusUdgivet - 29 apr. 2021

    Citationsformater