Hvordan foretager større danske virksomheder periodiske lønsomhedsmålinger?

Morten Jensen, Thomas Nielsen, Thomas Plenborg, Carsten Rohde

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstrakt

Dette eksplorative studie undersøger, 1) hvilke beslutninger som bliver truffet på baggrund af den periodiske lønsomhedsopgørelse, 2) hvilke indtægtssegmenter der foretages lønsomhedsmålinger på og hvor hyppigt, 3) hvordan lønsomhedsopgørelserne er designet med hensyn til hvilke omkostninger som medtages samt hvilke lønsomhedssnit der vurderes at være vigtigst, 4) og endelig i hvilket omfang kapitalapparatet inddrages.
Undersøgelsen bekræfter, at mange danske virksomheder udarbejder ganske nuancerede lønsomhedsopgørelser. Men undersøgelsen dokumenter også, at der i en række virksomheder er potentiale for forbedringer. Knapt 10 % af virksomhederne undlader helt at måle lønsomhed på deres vigtigste indtægtssegment. Den afledte kapitalomkostning som følge af kapitalbindinger i anlægsaktiver og arbejdskapital medtages ikke i ca. 60 % af virksomhederne. Endelig er der en del virksomheder, som ikke har fokus på kunders lønsomhed. Hvert af disse områder kan med fordel styrkes i praksis.
OriginalsprogDansk
TidsskriftLedelse og Erhvervsoekonomi
Vol/bind76
Udgave nummer1
Sider (fra-til)37-54
ISSN0902-3704
StatusUdgivet - 2011

Citationsformater