Abstract
Cybersikkerhedseksperter spiller en vigtig rolle i at identificere digitale risici og at definere hensigtsmæssige løsninger. Denne artikel gør brug af professions- og ekspertsociologien til at belyse konkurrerende epistemiske rationaliteter i konstruktionen af digitale risici. På baggrund af et nyt datasæt omhandlende ekspertprofiler i offentlige og private cybersikkerhedsråd og -udvalg, argumenteres der for, at profilen af cybersikkerhedseksperter har bevæget sig væk fra et rent teknisk fokus og hen imod en procesorientering, som både er bredere i fokus og placeret tættere på beslutningstagere. Den nye ekspertprofil er positioneret i et spændingsfelt imellem tekniske, organisatoriske og økonomiske rationaliteter. I fraværet af en bred politisk debat kan denne udvikling styrke ekspertmagten, som nu er begrænset til få hybride aktører, som formår at bygge bro imellem de forskellige rationaliteter. En sådan udvikling vil være skadelig for demokratiet, men udviklingen imod en procesorienteret forståelse af cybersikkerhed åber samtidlig muligheder for at re-politisere cybersikkerhedsdiskursen igennem en mindre teknifiseret debat.
Bidragets oversatte titel | Who is the Cyber Expert?: Expertise and Professions in the Cyber Security Field |
---|---|
Originalsprog | Dansk |
Tidsskrift | Økonomi og Politik |
Vol/bind | 93 |
Udgave nummer | 3 |
Sider (fra-til) | 59-75 |
Antal sider | 17 |
ISSN | 0030-1906 |
DOI | |
Status | Udgivet - okt. 2020 |
Emneord
- Cybersikkerhed
- Cyberekspert
- Cyberspace
- Cybersikkerhedsdiskursen
- Cybersikkerhedsekspert