Abstract
Siden offentliggørelsen af “Effekter & virkningsgrader af markedsføring – Case studie af tilbudsaviser i detailhandlen”1 har der været en heftig debat om tilbudsaviserne eller tilskudsaviserne, som de måske rettelig burde hedde. Den oprindelige bevæggrund var en forundring over et øget forbrug af tilbudsaviser/ markedsføring, sammenholdt med en faldende virkningsgrad af effekten. Dette indikerede en ”kompetencefælde” som identificeret i en tidligere analyse (Analysen om Performance management & marketing2) Hurtigt vidste det sig, at vi havde stukket næsen ind i kompleks problemstilling, der i høj grad handlende om en magtbalance mellem detailhandlerne og deres leverandører- og et samlet markedsførings- og rabattilskud på mere en 12 milliarder kr. i dagligvarebranchen3. Det svarer til ca. 12 % af forbrugerprisen når beløbet sammenholdes med den totale omsætning af dagligvarer i Danmark. Omdrejningspunktet for dette var, og er, tilbudsaviserne. Analyserne indikerede klart, at der var tale om en ”pengemaskine” for supermarkedskæderne. Derfor mente vi, at ”tilskudsaviser” er en mere præcis betegnelse. Dette bliver yderligere forstærket, da andre analyser viste at det kun var 38 % af produkterne4, der var reelle tilbud i de såkaldte tilbudsaviser. Antal sider samt oplag er imidlertid det som driver tilskuddene. Derfor oplevede vi også supermarkeder, der udgav op til 140 sider i en avis hver uge! I 2012 kom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenrapport5. Den konkluderede at priserne på dagligvarer i Danmark er ca. 4-6 pct. højere end gennemsnittet af syv EU lande (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Holland og Tyskland). Dette vel at mærke når der var korrigeret for moms og afgifter, samt taget en skønsmæssig højde for den høje danske velstand, og at flere varer sælges på kampagne i Danmark, end i de øvrige lande. Efterårets (2012) årsaftaleforhandlinger mellem industrien og supermarkeder trak store overskifter i pressen. I debatten blev der sagt ord som kan komme ind under begrebet “Mafiametoder”. Den nye erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen udtalte, at hun var klar til et opgør med
branchen6. Ultimo 2012 kom data fra Danmarks Statistik7, der konkluderede, at selv når man renser for den danske moms og afgifter, så betaler danskerne stadig 13 % mere for varerne end gennemsnittet i ni EU-lande, der er sammenlignet med. Spørgsmålet er så bare om tilbudsavisen har en fremtid i dens nuværende form – Det vil vi godt komme med vores bud på, baseret på udviklingen i markedet og ikke mindst med udgangspunkt i forbrugernes holdninger til at modtage tilbudsaviser i postkassen.
branchen6. Ultimo 2012 kom data fra Danmarks Statistik7, der konkluderede, at selv når man renser for den danske moms og afgifter, så betaler danskerne stadig 13 % mere for varerne end gennemsnittet i ni EU-lande, der er sammenlignet med. Spørgsmålet er så bare om tilbudsavisen har en fremtid i dens nuværende form – Det vil vi godt komme med vores bud på, baseret på udviklingen i markedet og ikke mindst med udgangspunkt i forbrugernes holdninger til at modtage tilbudsaviser i postkassen.
Originalsprog | Dansk |
---|
Udgivelsessted | Frederiksberg |
---|---|
Forlag | Copenhagen Business School [wp] |
Antal sider | 20 |
Status | Udgivet - apr. 2013 |